Hvordan det end har virket på jer, der så trofast har læst vores blog, så har vi faktisk holdt igen med at skrive om de vildeste af vores tanker og oplevelser med Gud. Læs videre I sandhed et nyt liv
Kategoriarkiv: Tanker om fremtiden
Nicaragua? Danmark? Nepal? Equador? Uganda? Uganda??? UGANDA!
Wow, tingene går nogle gange rigtig hurtigt! For tre uger siden var Nina og jeg ved at DØ af utålmodighed, tvivl og usikkerhed, for næste skridt på rejsen var ikke synligt for os. Og når man kan se til ende af et ophold ét sted, men ikke aner hvad det næste skal være, så kan det godt være vanskeligt at bevare det kølige, åndeligt overskudsagtige og fromme overblik! Læs videre Nicaragua? Danmark? Nepal? Equador? Uganda? Uganda??? UGANDA!
Fourth of July
Den fjerde juli er en stor dag herovre. En uges tid i forvejen begynder butikkerne at sælge alt muligt i farverne rød, blå og hvid, og helst med stjerner og striber på! Læs videre Fourth of July
I Spanien bygger man jordhuse!
Jeg har lige gennemført en 5-dages workshop i Spanien hos Paulina Wojciechowska, der er 100-metermester udi kunsten at bygge en såkaldt Earthbag Dome. Læs videre I Spanien bygger man jordhuse!
Tilbage i Danmark!
Så er vi ved at være ovre jetlag og fly-forkølelser! Læs videre Tilbage i Danmark!
Kunsten at prikke en papkasse!
Vi fik fortalt en rigtig god historie for et par måneder siden, og her til morgen dukkede den pludselig op i vores bevidsthed! Læs videre Kunsten at prikke en papkasse!
I morgen!
Så er det i morgen, at vi drager mod fjerne kyster. Kufferterne er næsten pakket, og taskerne er næsten lukkede. Ipadsne mangler at blive fyldt med film, og vi er ved at udprinte alle e-billetterne. Det er vildt. Vi er alle ved at være fyldt til bristepunktet med rejsefeber. Jeg er næsten nået til punket, hvor jeg slet ikke vil afsted! Meeeeen så snart jeg sidder i flyverne, så er det hele nok godt igen.
Vi har haft to rigtige hyggelige husvilde u
ger. Først boede vi en uge hos Farmor og Farfar i Vejle. De bor et fantastiske sted, lige ned til den mest eventyrlig skov. Ungerne kender skoven så godt, at de kan løbe alene ned i den og lege. Der er regler for hvor de må gå, og at de skal blive sammen, men så er der også lagt op til mange timers hygge. Vi var ude og høre Farfar spille flere gange, hvilket var rigtig fedt. Farmor var på arbejde, men så kunne hygge om hende med aftensmaden, når hun kom hjem om aftnen. Alt i alt en dejlig afslappet uge, lige hvad vi havde brug for efter det løb, det krævede at få huset tømt.
I søndags pakkede vi så Berlingoen og kørte over broerne mod KBH, hvor vi først tilbragte to hyggelige dage hos Faster Linda og Onkel Anders. Vi fik hygget og spist slik og vi opdagede hvor ens Jordan og kusine Liva er – ingen af dem kunne sidde stille på en stol. Faktisk så sad de og hoppede i takt!
Så var det tid til en stund i mit barndomshjem, hvor Mormor og Morfar tog godt i mod os. Mormor viste os hemmelige steder i Dyrehaven, med seje gynger og klatretræer.
Vi har brugt dagene på at få gjort de sidste rejseforberedelser klar og besøgt min familie. Hvilket har betyder den ene triste farvel efter den anden. Ungerne synes det er rigtig hårdt. Jeg tror også jeg fælder en lille tåre eller to, når vi står i lufthavnen og vinker farvel til de sidste. Men det er jo ikke farvel. Vi ses jo om fire måneder og så må vi ses hvor vi så drager hen.
Hjemmeskolen er også så småt gået i gang. Vi har arbejdet med eventyr og skrevet vores egne, vi har analyseret sætninger og så har der selvfølgelig være m
matematik. Men i KBH fik vi en gæstelære. Mormor underviste i kristendom til den helt store guldmedalje. I flere timer har ungerne siddet tryllebundet og lyttet til Bibeleventyret! Min mor er ret sej!
I morgen kl 15:30 letter vi så næste blog indlæg kommer først når vi har fundet et sted med internet!
Sidste dag på arbejde…
I dag afleverede jeg min Mac, mine nøgler, og hvad jeg ellers havde af småting, der tilhørte arbejdet. Mailen fik en langtidsholdbar autosvar sat op, og mine gode kolleger forærede mig et dejligt sæt af gaver: En lommelærke, en amerikansk bourbon, og et førstehjælpskit. De to første ting til norgesturen, der begynder allerede i morgen, og førstehjælpskittet til den lange udlandstur om halvanden måned.
Dagene op til i dag har desværre været præget af absolut minus på kontoen, så derfor valgte vi at fejre dagen i dag med champagne og hurraråb, for når man rammer det niveau, der forventeligt må være det laveste på begge sider af punktet “nu”, er det værd at fejre den fremgang, der nødvendigvis må ligge forude! Som det ses er det ikke en hvilkensomhelst champagne, der er fundet frem til lejligheden! 🙂
Morten og Michala hjalp med at løfte glassene, og Nina og ungerne fik lidt større glas med hyldeblomstsodavand. Dejligt at have nogen at glæde sig sammen med over de lyse fremtidsudsigter…
Vi har brugt eftermiddagen og aftenen på at pakke ting til turen, og til at fylde i Morten og Michalas bil. De overtager nemlig ansvaret for mine mange cornelius-fustager, bryggryder og diverse bryggrej, så det ikke blot står og keder sig i et depotrum, men måske bidrager til at gøre verden til et bedre sted at være, gennem produktion af yderst drikværdigt øl.
I morgen, torsdag, drager Jordan, min far og jeg mod Austad i Norge, hvor vi skal fiske de næste dage. Målet er dybest set at slappe af og falde til ro, for Jordan har haft en noget trykket periode i skolen og trænger til at få roligt selskab i trygge rammer, og jeg skal bare have fyldt energi på ovenpå en årrække i et arbejde, der dagligt tog mere energi end jeg kunne gendanne i min fritid. Og farfar, ja, jeg tror han bare ser frem til at bruge nogle dage i godt selskab, og lave aktiviteter, der hele hans liv har dannet ramme om socialt samvær, glæde og tilfredshed!
Orlov…
Her dagen derpå kan jeg konstatere, at det var den rigtige beslutning. Ja, det bliver en smule økonomisk udfordrende at gå fra én indtægt ned på en sats lidt lavere end dagpenge, men vi skal nok klare det. Og det viste sig at være en enorm lettelse at have en bagkant på de genvordigheder, der i stadig stigende grad møder mig på arbejdspladsen. Valget af dato er baseret på en blanding af at jeg sidder med en meget spændende opgave, og en måske misforstået loyalitet overfor firmaet, så der er tid til at andre kan tage over inden jeg slipper opgaverne helt.
Og nu har vi fået fastlagt en dato, hvor der sker en reel forandring! Ikke blot et til-salg-skilt ude ved vejen og halvformede hensigter om eventyr, men et faktisk skift i tilstand. Vi påtænker at hjemmeskole ungerne i et stykke tid, og med arbejdet ude af billedet har vi pludselig frie hænder til at finde løsninger, hvor vi ikke er fast bundet til adressen her i Todbjerg. Det bliver rigtig spændende, og Nina har allerede fundet et sted i Thailand og et sted i Hawaii, hvor vi har råd til at bo et par måneder! Nu hænger vi lige på et par uger hen over sommeren, og så falder der måske en beslutning ud af alle de her overvejelser.
Købt eller solgt?
Det går stille og roligt op for mig, at jeg hænger mit liv op på en knage, der afhænger af om huset bliver solgt eller ej. 
Der går lige nu nogle folk rundt i vores hus, og måske afgør de, om vi kan komme ud at rejse til efteråret på den måde, vi drømte om. Og måske gør de ikke, for det er tid at vende tilbage til de gamle dyder, herunder at følge udsagnet
I en kravspecifikation skal man angive hvad man ønsker, ikke hvordan leverandøren skal imødekomme kravet
Så i stedet for at jeg hænger mine drømme op på om huset bliver solgt eller ej, vil jeg nu fokusere på at drømmen er et nyt liv, hvor alt det gamle bliver sat til revision, og noget nyt kan vokse frem. Dette er en åndelig rejse, langt mere end det er geografisk og klimamæssigt, så fra og med lige nu vil jeg lægge det helt og aldeles over i Guds hånd hvad der skal ske.
Ret beset har det vel været sådan hele tiden, eneste forskel er nok en lille erkendelse herom. Måske er det første spire i et nyt liv…