Wow, tingene går nogle gange rigtig hurtigt! For tre uger siden var Nina og jeg ved at DØ af utålmodighed, tvivl og usikkerhed, for næste skridt på rejsen var ikke synligt for os. Og når man kan se til ende af et ophold ét sted, men ikke aner hvad det næste skal være, så kan det godt være vanskeligt at bevare det kølige, åndeligt overskudsagtige og fromme overblik!

Parallelt med vores fede ferieoplevelser har vi derfor kæmpet med at finde ud af hvad næste skridt skal være. For et par uger siden gik det med ikke specielt diskret hjælp ovenfra (og i dette lille udsagn ligger der en lidt overvældende oplevelse gemt!) gik det op for os, at vi havde stillet krav til Gud om at det næste skridt på vores rejse skulle være det sidste, for vi var “lede og kede af det hundeæde”, vi fik serveret! Umiddelbart efter det dunk i hovedet med en vognstang stoppede vi op og sundede os lidt, og åbnede os for muligheden at Gud havde andre planer for os end hvad vi selv havde besluttet for os var muligt.

Og så gik det stærkt! Vi gik fra total stilstand til Formel1 på to dage. Mødtes med præsteparret i New Life City til frokost, dagen efter blev jeg ringet op af lederen af ImpactNations, et par dage senere mødtes vi med ham, dagen efter et opfølgende møde, og i dag slog vi håndslag over telefonen at jeg skal en måned til Uganda i begyndelsen af september. Altså om cirka 5 uger.

Ahhhhrrrrg, om cirka 5 uger! Det er jo næsten i overmorgen – hvordan kan man gå fra frustration over stilstand til panik over at nu sker der faktisk noget på så kort tid? “Vi havde det meget bedre i Egypten”!:-)

Opgaven i Uganda

ImpactNations arbejder i en række lande, herunder Nepal, Filippinerne og Uganda. De bygger huse i Nepal og Uganda, men kender ikke til earthbag-teknikken. Da jeg fortalte lidt om hvordan man kan bygge “moderne” jordhuse var de rigtig interesserede, især da de står for her i efteråret at skulle tale med potentielle donorer om at udbygge et område i Uganda med huse af mere holdbar karakter end hvad der bygges pt.
Lige nu bygger de huse med “wattle and daub”-metoden, dvs. vægge med lodrette træstænger med kviste vævet på tværs, og så mudder klasket på, så der dannes en rimeligt stærk mur. Problemet er at i det område hvor de bygger er der termitter, der på få år spiser det organiske materiale i væggene, så de smuldrer og falder sammen. Og samtidig er området klassificeret i risikozone moderat rent jordskælvsmæssigt (lidt af en sjældenhed i det meste Afrika, hvor jordskælv ikke er hverdagskost).

Planen er derfor at afprøve earthbag-teknikken i et lille pilotprojekt. Jeg skal sammen med et lokalt arbejdshold forestå at bygge to små beboelseshuse, hver med to værelser. Husene er ekstremt enkle i deres opbygning, og ligner nærmest et digitalt ottetal set fra oven, med et par vinduer og døre tilføjet.

De har brug for at have husene klar til præsentation midt i oktober, så det gør at der er tusind ting, der skal afklares hurtigst muligt. Jeg er godt nok glad for at have familie, der har stor Afrika-erfaring, samt at mine vaccinationer stort set er på plads i forvejen!

Udover selve byggeriet er jeg blevet bedt om at besøge en netop oprettet flygtningelejr for at besigtige de fysiske rammer der er på stedet. ImpactNations arbejder allerede på at forbedre de meget vanskelige forhold de cirka 4000 flygtninge (interne flygtninge i Uganda, dvs. statsborgere i eget land!) lever under. Med earthbag-teknikken øjner de muligheden for at bygge nogle halvpermanente strukturer (vægge, mure, boliger, køkkener, etc), så forholdene kan forbedres uden at myndighederne stopper os (man har generelt ikke grønt lys fra myndighederne til at opbygge permanente strukturer i flygtningelejre). Det bliver spændende at se om der er noget at hente der (mon ikke det er tilfældet, hvis vi skal trække lidt på vores erfaring fra det sidste års fantastiske rejse).

Rejseplanerne de næste par måneder

Som det ser ud til at falde ud på nuværende tidspunkt så tager vi alle tilbage til Danmark som planlagt, dvs.

• afgang Albuquerque søndag d. 7. august,
• roadtrip mod vest med Bethel Church i Redding (nordlige Californien) som mellemstation, og
• liftoff fra LAX 19. august, med
• ankomst CPH 20. august.

Så er vi i Danmark et par uger, inden jeg drøner videre til Uganda. Nina og børnene bliver i Danmark mens jeg leger med jord og bygger sandslotte. Vi har solgt vores trofaste Berlingo (den var nu heller ikke så trofast længere, så det blev en køber hvis far var tidligere Citroën-mekaniker, der købte den!), så vores mobilitet er en smule begrænset. Med lidt held har DSB fået styr på togene, og da vores primære destinationer er København, Vejle og Århus, går det nok alligevel.

Wow, hvor har processen hertil været enormt overvældende. Stor tvivl og fortvivlelse fra vores side, efterfulgt af bønnesvar, forbøn fra andre, profetiske ord over os, visdomsord og opmuntring fra mange af vores nye brødre og søstre herovre. Det bliver hårdt at forlade New Life City Church, og havde vi ikke Citykirken som hjemstavn og mål for vores tid i Danmark ville det være endnu sværere. Men nu har vi fået endnu et skridt at vide, og vi glæder os til at se hvad der sker om et øjeblik!