Reboot

Det er tid at begynde rejsen igen. Næsten starte forfra.

Som Nina skrev i maj så har vi slået os lidt, og det har godt nok været svært at rejse sig igen. Men vi har også lært en masse ting, der måske bliver værdifulde senere. Personligt havde jeg håbet på synlige ar, for dem kan man bære som hædersbevisninger, men jeg må nøjes med være blevet lidt mere sær indvendig! 🙂

Hen over sommeren kæmpede vi for at finde et sted at bygge sammen med en organisation, men trods stor indsats fra folk omkring os lykkedes det ikke. Da vi nåede til august valgte vi at rejse til Cypern for at få ro i sindet og ro omkring os. Vi havde været i Danmark næsten et halvt år og havde boet hos venner og familie stort set hele perioden, så udover at have slidt på andre folks gæstfrihed var vi også slidt helt i bund over at være gæster hele tiden.

Vi begyndte i den cypriotiske del i tre uger, og fortsatte til den tyrkiske del af øen, hvor vi var en lille måned. Og nu er vi tilbage i syd igen, hvor vi også er en lille måneds tid. Der sker nemlig noget rigtig godt på airbnb, når man rammer 28 dage, for så falder prisen med op til 70%! 🙂

På Cypern skete der noget overraskende. Nina og jeg fik bedt sammen, og fra den ene dag til den anden skiftede stemningen fuldstændig. Det var som om der skete noget i den åndelige verden omkring os, og vi kunne pludselig se og høre på en helt anden måde. Efter Kina kunne jeg bogstavelig talt ikke læse i Bibelen (bogstaverne flimrede så meget at jeg ikke kunne læse ordene), og det var først da vi bad sammen i september, at det blev normalt igen. Så det kan man vel godt se som at gå et skridt i den rigtige retning.

Vi besluttede os for at “reboote”, for at komme videre. Helt fra begyndelsen af har vi oplevet Guds ledelse i vores rejse, og vi tror på at den stadig gælder, selvom det sidste år har været helt skævt. Vi ved med sikkerhed at vi alle har fri vilje i forhold til Gud, og vi har oplevet flere af de mennesker vi har stødt på sige (næsten ordret): “Gud sagde at vi skulle gøre sådan og sådan for at hjælpe jer, men vi valgte at gøre noget andet, for det passede bedre i vores planer”.

Så nu går vi tilbage til den seneste “ordre”, vi har fået ovenfra, og som det ikke lykkedes os at følge. Og det var at vi skulle reconnecte som familie i Spanien og “chill out”. Det glippede nemlig for os, da vi var afsted tidligere på året. Næste stop er derfor Spanien, forudgået af nogle få dage i Danmark, hvor vi lige kan nå at fejre (nevø) Simons fødselsdag, måske en tandlægeaftale, og så noget lidt varmere tøj til en vinterperiode i 500m højde i Sydspanien. Vi har lejet et hus i naturskønne omgivelser, hvor der er plads til at vi fejrer jul og nytår, og hvor der kun er en halv times kørsel til den lille husmenighed, vi kom i sidst vi var i området.

Og for at det hele ikke skal handle om kamp og vanskeligheder, så følger der her en række billeder fra vores tid her på Cypern. En del af vores “reboot” er nemlig at have det sjovt sammen og glæde os over de fantastiske omgivelser, vi har omkring os.

Miriam på en af de mange strande, hvor sand er lidt mere end bare sigtemel.
Miriam har taget PADI Open Water certifikat, og har dykket sammen med Joey, en britisk dykkerinstruktør.
Når en brite med accent som Eliza Doolittle instruerer, er det vigtigt at kunne høre forskel på “hair” og “air”! Vi kunne ikke. The rain in Spain…
Et af dykkene foregik på den mest blæsende dag til nu. Jordan og Isabella håndterede vejret meget smart. Vi krydsede afspærringen ved en af de britiske baser og dykkede i vandet ud for basen. Sjovt nok var der ikke så mange andre i vandet! 🙂
Instruktør Joey er en utrolig dygtig instruktør. Miriam kom igennem selv de mest vanskelige og uhyggelige øvelser med hans hjælp.
Efter en dag hvor blæsten er fyldt med støv er lyset helt fantastisk til billeder, når vinden lægger sig og solen står lavt.
Skøn knægt! Og stor risiko for frustrerede pigehjerter indtil han opdager, at der overhovedet findes piger!
Isabella er fuldt neddykket i NaNoWriMo (skrivekonkurrence). Hun har en måned til at skrive 50.000 ord, og vi andre glæder os så meget. For vi må ikke læse noget overhovedet, inden hun er færdig!
Man kan godt lege i sandet, selvom det er lidt til den grove side!
Vi får også tid til at se lidt historiske sites. Det er sjovt at tænke på at vi med sikkerhed har krydset spor med Paulus…
En af mine “jord-venner”, Sokrates, har bygget et lille paradis af jord og affaldsmaterialer. Vi fik lov at besøge ham, og blev vældig opmuntret over hans entusiasme og håndværksmæssige evner. Børnene spurgte om ikke vi kunne bo sådan et sted. Be stil, my heart!
Det er dyrere pr kg at købe den store dåse Nescafe. Why?
Er man en dårlig far, hvis man bevidst får de intetanende unger stillet op så langt ude, at bølgerne skyller ind over klippen? Og at man ber dem lige blive stående et øjeblik, så “vi kan få et lidt bedre billede”?
De fleste strande udenfor turistzonerne består af størknet lava og småsten. Og er langt mere spændende end de harvede, kunstige strande…
Ikke en snebold, men en saltbold fra en lille indsø, hvor bølgerne skyller ind over ved højvande.
I baggrunden ses det resort, vi boede på i den tyrkiske del. Det kostede det halve pr nat dér end vi giver for et (billigt) hus i Spanien…
OCD much??? Pizza skal laves rigtigt, så smager den bedre! 🙂
Denne pose pasta i den tyrkiske del kostede cirka det samme som 500g pasta gør i Dk.
Vi besteg klippen ved Saint Hilarion slottet, som angiveligt var inspiration til Disney´s slot.
Hvornår har I sidst set en internetcafe? Fuldt specét med stationære computere og webcams! Og en telefon, man kan betale for at få lov til at ringe fra. En af dem der, man putter de de runde metalting i, som er penge værd. “Mynter”, tror jeg de hedder.
Og sidst, men ikke mindst, Nina i færd med at body-surfe! Jeg har stadig svært ved at forstå at hun er fuldstændig helbredt for fibromyalgi!