Sammen med vores venner her i ABQ og deres børn har vi fået set alle tre Hobbit film. Og et af de store temaer er jo at Bilbo ikke er den samme da han kommer hjem igen efter sin rejse. Den hobbit der drog ud er ikke den der vender hjem. En sandhed vi i disse dage virkelig kan sætte os ind i.
Vi har nemlig truffet en meget stor og skræmmende beslutning…. vi flytter tilbage til Danmark.
Der er rigtig mange gode grunde til hvorfor vi gør det. De to store skal i 9. kl efter sommerferien, og jeg har simpelthen ikke lyst til det ansvar det er at føre dem op til 9. klasses afgangsprøve. Jeg synes at 8. klasse har været udfordrende nok. Dernæst er der ved at være lavvande på bankbogen (den ligner mere en post-it note efterhånden!), så en indkomst er også en nødvendighed. Og så er der det sociale. Særlig Jordan er begyndte at savne venner. Og mest af alt er vi lidt slidte af at rejse, af nye steder, og af at pakke hele tiden.
Men selv om de menneskelige grunde er gode og fornuftige, så er der én, der vejer tungere for os. Vi har valgt at leve vores liv i lydhørhed overfor Guds vejledning, og vi føler at vi føler at Gud har kaldet os til Danmark nu. Hvor længe vi blive i Danmark, vil tiden vise, men igen rent menneskeligt så vil der nok gå 7 år før alle tre unger har fået hue på. Og hvis Jakob kunne arbejde 7 år for sin Rakel, så kan vi også arbejde 7 år for vores unger. Dog er vi bevidste om ikke at låse os på noget som helst mht fremtidsplanlægning. Om det bliver 3 år eller 10 år, det er op til Vorherre.
Rent praktisk lander vi den 22. maj i København, og et par dage efter hopper vi på en bus til Vejle, hvor vi har planlagt at slå os ned. Vi skal mødes med to kristne privat/fri-skoler i Vejle, som måske har plads til børnene. Når det er på plads hvor de skal gå i skole, så kan vi kigge os om efter et hus at leje og efter jobs til os voksne. Dog kommer vi nok til at tilbringe noget af sommeren i sommerhus, da huse med plads til 5 mand jo ikke bare hænger på træerne, men vi har aldrig været uden tag overhovedet og vi har fuld tillid til at Far også tager hånd om os denne gang.
Men lige som Bilbo, så er vi langt fra at være de samme mennesker der drog afsted i november 2015. Ja vi er alle blevet ældre og jeg har mit gode helbred, men det er lige som når man køber en skjorte og piller den ud af posen den kom i. Når den først er kommet ud kan den bare ikke komme ned igen. Både DR og TV2 har kørt programmer om folk der rejser ud, og det sidste afsnit handler altid om hvor svært det er at komme hjem igen. Tanken er skræmmende, men er vi er bare ikke de samme mennesker.
Vi har nydt vores tid i Amerika, på en helt anden måde end vi har gjort mange andre steder. Måske fordi vi har haft fred med at Danmark er næste stop. Måske fordi denne tur var ikke med noget andet formål end at besøge elskede venner og få fyldt så meget Helligånd på som vi overhovedet kan. Og vi har heller ikke en masse billeder at vise jer med alt det fantastiske vi har lavet, for vi har primært været i kirke tre gange hver uge – mindst – og så hængt ud med venner. Christian har været med til at styrketeste nogle earthbag vægge, og ungerne og jeg har da fået klemt en lille smule hjemmeskole ind.
Vores lejede bil er fuld af kufferter og i morgen tidlig begynder vi vores sidste rejse. Vi bruger fem dage på at køre fra ABQ til Los Angeles. Og så er det tid til at give afkald på vores ellers højt elskede status som udenlandsdanskere.
