Hvordan det end har virket på jer, der så trofast har læst vores blog, så har vi faktisk holdt igen med at skrive om de vildeste af vores tanker og oplevelser med Gud. Vi har ikke ville fremstå som vildledte fanatikere eller træde folk, som ikke deler vores overbevisning, over tæerne. Men vi må se i øjnene at Gud her de sidste par uger har grebet så kraftigt ind i vores liv, at vi ikke længere kan nøjes med stilfærdige underdrivelser..
Ikke bare har Gud sendt folk i vores retning, Han har også talt til os igennem flere mennesker som alle har sagt det samme til os, uden at de har kendt os eller til hinanden. Vi har på så mange punkter mærket Hans utrolige kærlighed og er blevet mødt af Hans Hellige Ånd igen og igen igen.

Vores rejse begyndte med at vi gav slip på alt for at følge Jesus. Vi tog et skridt ud i det uvisse i tillid til at Han ville være med os. I Thailand opdagede vi at hvis det at leve så tæt sammen med Jesus, betød at man altid var ude af balance, så ønskede vi aldrig ALDRIG at være i balance igen.

Men her i Albuquerque, i New Life City Church (NLC), har Gud mødt os så intenst at jeg mangler ord til at beskrive det. Here goes alligevel:

Jeg er blevet helbredt for Fibromyalgi

I januar 2010 fik jeg en voldsom hjernerystelse, som udløste at jeg udviklede fibromyalgi. Den lidelse gjorde at jeg droppede at søge arbejde som ellers planlagt, da ungerne begyndte i børnehave og skole. Jeg var nødt til at stoppe med at undervise i dans, noget der ellers var kernen i min hverdag. Lige så stille blev mit liv mindre og mindre i takt med at smerten og udmattelsen blev større. Jeg troede at sådan var det bare, at dette var min byrde at bære.

Men for to uger siden så Pastor Alan mig i øjnene og sagde: ”That’s just not true! God ALWAYS wants to heal.” Og et lille håb inden i mig tændtes, og pludselig gik det også op for mig at JEG skulle være klar til at blive helbredt. Jeg skulle være klar til at give slip på min selvopfattelse og den identitet jeg havde skabt for mig selv, i løbet af de sidste seks år. Det var langt sværere end jeg troede.

Og de følgende to uger var der tre gange nogle kvinder fra kirken, der bad for mig. Og hver gang oplevede jeg en voldsom, fysisk reaktion (som at få slået al luften ud af sig). Jeg skræmte faktisk mine børn en smule til sidst.

”Hvordan har du det?” blev jeg spurgt efter at være blevet bedt for tredje gang, og med tårerne strømmende ned af kinderne kunne jeg svare: ”Jeg er FRI!”

Fri af det fængsel af smerte jeg har levet i.

Fri af de begrænsninger jeg har levet med.

Fri af de tankemønstre der sætter begrænsninger for Guds kraft.

Fri…

Put it to the test!

Jeg måtte selvfølgelig teste min ”nye” krop af, da vi kom hjem fra kirke. Jeg sprang i poolen og begyndte at svømme baner. Jeg svømmede og svømmede og svømmede. Det var min dårlige kondi der satte en stopper for mig, ikke smerter eller manglende kræfter. Jeg nåede op på 200m.

Christian tager armbøjninger hver aften og jeg har da skullet prøve at være med, men jeg kunne ikke engang tage en. Den dag tog jeg ti! Det tog mig to forsøg at komme op på ti, men igen – INGEN SMERTER.

Måden man diagnosticerer fibromyalgi er ved at trykke på 18 tender points på kroppen. Og det skal så gøre ONDT på mindst 14-16 af dem. Jeg skreg i smerte i sin tid, da rheumatologen testede mig og stillede diagnosen . Da Christian trykkede på dem i søndags, var det eneste der overhovedet var ømt punkterne ved mine brystmuskler – men jeg havde også lige taget 10 armbøjninger.

Vi lavede også dr’s smerteforsøg – hånden i isvand. Da jeg for et par år siden gjorde det, kunne jeg have hånden i vandet i under 10 sekunder hvorefter jeg var ved at besvime af smerte. Dengang tog det mig 30 minutter før jeg kunne stå på benene igen. Nu? Klarede 20 sekunder grinende og storsmilende, og gjorde det så lige en gang til så Christian kunne tage et billede.

I går var vi først ude og handle, så tog vi i biografen, så lavede jeg frikadeller til aftensmad, så tog vi i kirke. Da vi kom hjem kl halv ti om aftenen, havde jeg stadig mere energi, og sad og overvejede om jeg skulle give Christian tæv i backgammon (jeg prøvede, men uden held!). Et helt nyt liv.

I dag har jeg i tæt trafik kørt den nye bil vi lige har lejet, har svømmet 220 meter (fire af banerne svømmede jeg om kap med mændene i mit liv og vandt over Jordan…), har besøgt venner og siddet tre timer på gulvet og snakket med dem. Klokken er nu over halv elleve om aftenen, og jeg er træt, men ikke kvæstet.

Hvad så nu?

Jeg har ikke fået en krop der kan løbe et maraton. Men jeg har nu en krop, der virker igen, så nu skal jeg til at træne mig op. Og når jeg laver noget dumt – fx danser liiiidt for intenst til lovsangen i kirken – så må jeg som alle andre betale prisen dagen efter i form af ømme muskler. Men jeg lider ikke længere af fibromyalgi. Og endnu vigtigere, jeg er blevet sat fri af åndelige begrænsninger og bånd!

Det bliver spændende at se hvordan livet i kommer til at ændre sig nu, hvor familien ikke længere skal gøre ting for ”stakkels Nina”, men fordi det bare er almindelig god opførsel at hjælpe hinanden.

Mit liv er blevet større, og jeg glæder mig som et lille barn til at se hvad Gud har lagt klar til mig af opgaver og oplevelser sammen med Ham!

Nyt liv…