Så er vores dejlige tid i Thailand ved at være gået, og i morgen tidlig lokal tid, nat i Danmark, flyver vi først til Bangkok og derfra direkte videre til Kathmandu i Nepal.

Da vi købte billetter til Thailand lige før jul var vi allesammen rigtig udmattede og ved at miste modet. Tiden i Danmark var rigtig hård, og det var kun gennem andres store gæstfrihed at vi kom igennem. Vi talte sammen antal flytninger vi har lavet siden 19. oktober sidste år, og hvis vi tæller tiden her i Thailand med har vi pakket kufferter sammen og flyttet et andet sted hen over 25 gange. Det er lidt for mange gange på under fire måneder, og vi trænger rigtig meget til at bo et sted længe nok til at det kan betale sig at pakke kufferterne helt ud!

Men, det kommer til at ske allerede fra i morgen, for vi har med stor og venlig hjælp fra Steadfast Nepal booket en hotel-lejlighed i hele fire uger i Kathmandu! Vi skal bo på Shaligram Hotel, og især Nina og børnene glæder sig til at få et sted, vi kan kalde hjem i næsten dobbelt så lang tid som noget andet sted siden oktober. Og – ikke mindst – et sted hvor vi er fuldstændig os selv, når vi lukker yderdøren. Det har været fantastisk at opleve gæstfrihed og andres villighed til at dele deres hjem med os, og jeg tror det bliver lige så fantastisk at bo “alene” et stykke tid nu, selvom det kun er en lille måneds tid.

Når vi er kommet igennem papirarbejdet i lufthavnen (vi er blevet advaret om at det kan være ganske overvældende og omstændeligt!), har fået vores kufferter (her er advarslen vi har fået at det kan være ganske overvældende og kaotisk!), bliver vi mødt af en chauffør ved udgangen fra ankomstområdet. Han kører os direkte til hotellet, og så bliver det spændende at se om vores tøj er varmt nok til at modstå det noget anderledes klima, vi efter sigende skulle møde i Nepal.

Det eneste vi ved om vores tid i Nepal er, at vi skal bo på Shaligram Hotel, og at jeg er blevet accepteret som voluntør af Steadfast Nepal. De har fortalt os at deres kontor ligger 20 minutters gang fra hvor vi bor, så det er jo ren luksus. Vi håber selvfølgelig på at kunne komme ud på nogle byggepladser og lære en hel masse, og måske også kunne hjælpe dem med at få testet nogle af de afprøvningsteknikker jeg og Patti Stouter fra BuildSimple.org arbejdede med i sommers, og som Patti har videreudviklet siden.

Og så håber vi selvfølgelig også at komme ud og opleve noget af den fantastiske natur, der angiveligt skulle være i Nepal. De har vist et par bakkedrag hist og pist med en flot udsigt, så måske vi kommer på en vandretur eller to…

Efter Nepal tager vi videre til Kina (midt i marts), hvor vores gode (og meget nye) venner Alexandra og Joshua har inviteret os på besøg. De er meget interesserede i earthbag byggeri og det potentiale, der kan være i teknikken i forhold til det område de bor i. Den seismiske aktivitet er nemlig så høj, at man er nødt til at indregne det i byggeriet, og den gængse tilgang til at håndtere jordskælv i deres lokalområde er at bygge med meget lette materialer. Det er muligvis den bedste løsning stadigvæk, men nu tager vi derned så de med egne øjne kan se hvad earthbag har af fordele og ulemper, i forhold til bambus/træ og prefab betonelementer. Og så vi kan skrive “Kina” med på listen af destinationer!:-)

Det er rigtig opmuntrende at se tilbage på de sidste to måneder. Mens vi var i Danmark havde vi en utrolig stærk og klar fornemmelse af, at “nogen” ville tage kontakt til os og på den måde være med til at pejle os ind på det næste skridt i vores rejse. Det skete aldrig, og vi blev mere og mere “slidte” og tvivlede mere og mere på om det virkelig var sådan, det skulle være. Uanset hvor tydeligt man oplever at have fået en besked ovenfra kan man komme alvorligt i tvivl om det bare er ens egne tanker, eller om man har fuldstændig misforstået det, hvis tingene sker anderledes end forventet!

Og pludselig oplevede vi, midt i december, at få frie hænder til at tage hvorhen end vi ville. Det var som om at denne “nogen”, vi havde fået stillet i udsigt, havde endegyldigt besluttet sig for ikke at tage kontakt til os, og at vi derfor ikke længere skulle vente. Det skete en søndag aften, og mandag morgen bestilte vi billetter til Thailand! 8 dage senere sad vi på en flyver, og allerede efter et par uger hernede oplevede vi at være på rette spor igen. Uanset hvad man mener om den slags overbevisning, så tog vi et par lidt nervepirrende skridt i blind tillid (f.eks. er det virkelig mod min natur at købe flybilletter uden først at vide om der er et sted at bo og at dem, man gerne vil lave noget for, nemlig Steadfast Nepal, ikke har svaret tilbage endnu), og så oplevede vi at tingende pludselig faldt på plads omkring os. Vi ved ikke noget om Nepal og Kina andet end at de er destinationer på vores næste to skridt (juhuu, hele to skridt denne gang, det er som at køre med cruise control!). Vi ved dog at vi allerede om to uger skal købe billet ud af Kina, for ellers kan vi ikke søge om visum. Hvor hen det bliver ved vi ikke endnu, men mon ikke også det falder på plads! 🙂