Endelig endelig handel!

I går, 2 dage efter den absolut sidste deadline (suk!), godkendte advokaten langt om længe hushandlen i den endelige ordlyd, og vi kunne ånde lettet op og fortsætte forberedelserne til vores spændende oplevelser.

IMG_778913 fremvisninger blev det til, så vi har haft det pæneste hjem de sidste 3 måneder! Så mange fremvisninger, at Home løb tør for deres fine små postkort og i stedet måtte ty til at skrive på hvad end de kunne finde af papir rundt omkring.

Vi skal være ude af huset 1/11, men håber på at være helt klar cirka en uge før, så der er lidt spillerum til forsinkelser.

Vi har kontaktet et rejsebureau for at få et tilbud på en afslapningstur, så nu venter vi spændt på hvad de kan finde på af rejseplaner og indkvartering. Deres primære melding var: I skal ikke regne med at have internet tilgængelig, hvis I vil bo på de rigtig dejlige steder (læs: Ikke turistede, men med god strand og godt snorkelvand). Så vi skynder os at nå at se alt hvad der er på Netflix, få læst alle nyheder, og spille Agar.io til vores tablets bliver bulede i skærmene! 🙂

Banken står klar til at ordne papirerne, og vores egen advokat har ifølge sig selv fuldstændig styr på tingene, så nu skal vi bare have booket et rum til alt det skrammel, der formåede at holde sig fra genbrugsbutikker og -pladsen, så det kan stå sikkert og trygt og vente på at vi kommer hjem og siger “hvorfor i alverden gemte vi dog på disse ting, UD med skidtet!” 🙂

 

Frem med pengepungen!

Selv om vores hussalg jo først gåt igennem på mandag, er vi godt i gang med alle rejseforberedelserne, og da vi gerne vil forlade Danmark i begyndelsen af november har vi faktisk lidt travlt. Vi har valgt at vente med at købe flybilletterne til at handlen er endelig, men planlægningen er vi godt igang med. Lige nu er det primært Filippinerne vi undersøger som mulig begyndelsessted. Men med i overvejelserne skal jo ting som hvordan vejret er på den tid af året, sikkerheden ( de smider jo om sig med bomber i Bangkok) og hvor vi gerne vil fejre jul henne.

Men en ting vi kan begynde på og er begyndt på er vaccinationer! Og der er mange. Vi holder os i første omgang til Asien og Oceanien, så behøver vi fx ikke bekymre os om gul feber.

Da vi var i Thailand i vinters fik vi Hepatitis A, og så med et skud til var vi oppe på livstid med den.

Så fik vi Hepatitis B, og om to uger skal vi have en skud til af den også. Så skal vi have et tredje skud også for at være på livstid, men den skal vi først have efter fem måneder, så nu må vi se hvordan vi får den.

Disse skud kunne vores egen læges sygeplejeske give os. Smaddersød dame, som også har rejst meget i Thailand. Men der stoppede hendes ekspertise også, så hun sendte os videre til en rejseklinik. I går drog vi så ind til Danske Lægers Vaccinations Service og snakkede med en meget kompetent dame. Som stak nåle i os.

Vi fik Tyfus, som også er til stor gavn hvis man får salmonella forgiftning. Jeg indrømmer blankt at jeg INTET aner om tyfus, andet end at jeg de næste 3 år ikke kan få det.

Vi fik også Japansk Hjernebetændelse, som er MEGA dyr, men ret vigtigt – de skide myg! Denne skal vi også have endnu et skud af.

Ind til videre har vi brugt 14.000kr på at folk at stykket nåle i os! Og vi mangler stadig to skud! Og aldrig har jeg været så glad for at børnene og jeg er medlem af Danmark, for de giver os ca 1/3 tilbage.

Vi skal også have en snak med dem om malaria. Heldigvis havde den rare dame stor forståelse for vores antipati over for Lariam. En malariamedicin som Christian tog i forbindelse med en tur til Tanzania i 1998 og som gjorde ham så uhyggelig syg! Lariam er stadig på markedet, men DLVS-dame sagde at de sket ikke udskrev det pga den voldsomme risiko. Jeg har stadig ikke lyst til at tage malaria medicin, men hvis jeg vil til Filippinerne, så bliver jeg nok nød til det.

Børnene tager vaccinationerne meget forskelligt. Jordan er SÅ ligeglad, han kigger bare væk og så er det det. Han er ret sej.

Miriam kravlede op på skødet af mig og fortalte mig tappert, at hun havde prøvet hele dagen ikke at hidse sig op, men nu rystede hendes ben altså. Da damen fandt nåle frem, tog Miriam kvælertag om halsen på mig og ville ikke! Men gjorde det alligevel! Min modige tøs. Damen var også ret dygtigt.

Isabella freackede fuldstændig og var tæt på at stikke af. Hun HADER at blive stykket og det tog os desværre lidt tid af finde ud af hvor bange hun er. Men Christian fik talt hende langt nok ned til at vi ikke skulle holde hende fast og så snart det var overstået var hun okay igen. Og i dag har hun lavet massere af vittigheder om hvor ondt hun har i armen – og det gør også rigtig ondt!!!!

Og her i familien går vi ind for spiselig bestikkelse, så jeg har snart købt mig fattig i ikke kun vaccinationer, men også i belønnings-blandselvslik

IMG_2303

101 dage

Så længe fik vores hus lov at ligge. Det er rigtigt – vi har solgt huset 🙂 Dvs vi skal liiiiiige vente de 6 hverdage hvor køberen har fortrydelsesret. Men hvis alt er som det skal være så er huset solgt mandag 8 dage, med overtagelse 1. november!

Det er totalt syrealistisk. Det vi har arbejdet hen i mod og håbet på og bedt om siden april er nu en realitet, som to måneder kan vi forlade Danmark og begynde på vores livs rejse.IMG_7639Planlægningen er gået i gang. Ungerne blev hver udstyret med en markerpen og gik så i gang med at indtegne på kortet hvor de gerne vil hen. Isabellas valg var tydelig påvirket af at vi er ved at se “Kurs mod fjerne kyster” på tv2. Jordan vil gerne til Caribien og svømme med søkør. Jeg kan ikke helt lurer hvad Miriam gerne vil, men Thailand fik da en ring 🙂

Vi skal nu i gang med den svære proces at få tømt huset. Vi har besluttet os at leje et pulterrum for at kunne opbevarer vores ting. Mange dejlige mennesker har tilbud at vi har kunne have ting hos dem, men vi har valgt denne løsning i stedet. Men mange tak for jeres tilbud.

Vi har allerede været i gang med at gennem gå meget af børnenes legetøj. Fx holdt vi store legodag hvor hele familien gik i gang med at samle alle hans ting. Forbløffende nok var det meget få klodser der manglede, men det var ikke altid lige nemt at finde lige den klods man skulle bruge. Og det endte med at Isabella kom med en bandekasse til mig – jeg har ingen ide om hvorfor….

IMG_7553-0.jpg

Se min kjole

En hver der kender Miriam ved at hun elsker kjoler. En der kender hende lige lidt bedre ved at hun er meget kræsen selektiv med hvilke kjoler hun går i. Denne sommer har jeg syet ikke mindre end 3 kjoler til hende. Her i foråret syede vi sammen en kjole til hende som hun elsker, så jeg ville gerne gøre forsøget igen. Her er hvordan det gik.

Kjole nr. 1

IMG_2086Den blev dømt ude pga farvesammensætningen. Så den forærede vi til naboens datter, som ELSKEDE den.

Kjole nr. 2

IMG_2185Denne gang valgte hun selv stoffet, men denne gang var det måde kjolen sad på der ikke lige var som det skulle være. Denne gang var jeg dog blevet klog af skade og snakkede med hende om det inden Jeg brugte kræfter på at sy den færdig.

Så det var med nogen bæven at jeg gik i gang for 3. gang. Denne gang fik hun hellere ikke lov til selv at vælge stoffet, da jeg ikke havde noget i mine gemmer og ville prøve en ny stof butik af mens hun var på ferie hos Farmor og Farfar. Hun havde dog givet mig instrukser til noget med sorte striber. HELDIGVIS kunne hun godt lide mit valg. Og efter mange design forslag fandt vi frem til en model hun kunne lide på papiret. Efter hånden har jeg luret mig ind på hvad hun godt kan lide, så jeg havde en plan.

Heldigvis faldt 3. kjole i god jord og er nu blevet ophøjet til “første skoledags kjole”

Succes-kjolenIMG_2244

 

 

Overgangsrite

  så skete det min lille pige blev stor nok til at få huller i ørene. Hun har sket ikke været interesseret indtil nu, men her før sommerferien begyndte at snakke om det. Og da hun holdt ved efter et par uger så drop vi i dag til guldsmeden i Hinnerup.  

 
Der var en vældig sød dame der skød huller i isabellas øre. Tøsen tog det hele med spændt ro selv om hendes far og bror fandt på alternative måder at lave hullerne på. Ved det andet hul blev ansigtet dog noget stramt og det gjorde grebet om min hånd også. Desværre kom Isabella til at rykke lidt ved det andet hul, men jeg kan ikke se forskel, selv om damen var lidt træt af det.  

 Miriam måtte bagefter have hovedet ned mellem benene og sagde at hun blev en af dem der kun gik med klips øreringe. Men Iabella er glad for sine huller. 

Sommercamp

Så er vi kommet hjem efter en uge på pinsekirkerne sommerlejre. Fornyet i ånden og trætte i kroppen. Vi har af forskellige årsager haft lidt svært ved at komme i vores kirke det sidste halve år, så vi var lidt i tvivl om hvordan sommercamp ville gå. Jeg havde i forvejen rigtig ondt og Christian var bare ikke frisk på mennesker, så vi besluttede at vi ikke ville sove der oppe hver nat, og det komme faktisk til at fungere rigtig godt, vi fik kørt over 1000km på den uge.Som sædvanlig blev jeg imponeret over børnearbejdet. Vores børn er meget lidt ud ad vendte så det bliver ikke rigtig til nye venskaber, men de hyggede sig og Miriam dyrkede ansigtsmanlingen i den helt store stil

    
  og jeg kunne ikke dy mig for at tage nogle sovende selfies – dyb humor. Og ja, det er et par underbukser Jordan har på hovedet. Pga lus var han om morgen blevet kronraget og så er der koldt om hovedet om natten, når man sover i telt, men vi finder på løsninger!  
   Ungerne er jo så dejlig store at Christian og jeg kunne følges til voksenmøderne og i år var det virkelig noget forkyndelse der rørte os. Mathew Barnett fra LA og Glyn Barret fra Manchester. Deres forkyndelse talte lige ind i vores liv! Så nu håber jeg inderligt at jeg kan holde fast i det jeg tog med mig der fra og at det ikke forsvinder i hverdagens magelige ligegyldighed.

Men vi fik også bekræftet at vores planer om at sælge huset og søge Guds plan ude i verden, er det rigtige for os.

Orlov…

 

Hvordan illustrerer man glæde ved en beslutning? En gåtur/flyvetur i en gul mark? 🙂
 Lang historie kort: I går tog jeg fat i en af mine tre (!) chefer og orienterede om at jeg ønskede at afholde min resterende forældreorlov, begyndende 1. oktober. I alt har jeg 26 ugers orlov, der skal afholdes inden Miriam fylder 9, dvs. inden 10. april næste år. Arbejdspladsen valgte at acceptere min udmelding (ikke at de havde det store valg, men det er nu alligevel rarest når tingene går glat).
Her dagen derpå kan jeg konstatere, at det var den rigtige beslutning. Ja, det bliver en smule økonomisk udfordrende at gå fra én indtægt ned på en sats lidt lavere end dagpenge, men vi skal nok klare det. Og det viste sig at være en enorm lettelse at have en bagkant på de genvordigheder, der i stadig stigende grad møder mig på arbejdspladsen. Valget af dato er baseret på en blanding af at jeg sidder med en meget spændende opgave, og en måske misforstået loyalitet overfor firmaet, så der er tid til at andre kan tage over inden jeg slipper opgaverne helt.

Og nu har vi fået fastlagt en dato, hvor der sker en reel forandring! Ikke blot et til-salg-skilt ude ved vejen og halvformede hensigter om eventyr, men et faktisk skift i tilstand. Vi påtænker at hjemmeskole ungerne i et stykke tid, og med arbejdet ude af billedet har vi pludselig frie hænder til at finde løsninger, hvor vi ikke er fast bundet til adressen her i Todbjerg. Det bliver rigtig spændende, og Nina har allerede fundet et sted i Thailand og et sted i Hawaii, hvor vi har råd til at bo et par måneder! Nu hænger vi lige på et par uger hen over sommeren, og så falder der måske en beslutning ud af alle de her overvejelser.

Købt eller solgt?

 Det går stille og roligt op for mig, at jeg hænger mit liv op på en knage, der afhænger af om huset bliver solgt eller ej.  Der går lige nu nogle folk rundt i vores hus, og måske afgør de, om vi kan komme ud at rejse til efteråret på den måde, vi drømte om. Og måske gør de ikke, for det er tid at vende tilbage til de gamle dyder, herunder at følge udsagnet

I en kravspecifikation skal man angive hvad man ønsker, ikke hvordan leverandøren skal imødekomme kravet

Så i stedet for at jeg hænger mine drømme op på om huset bliver solgt eller ej, vil jeg nu fokusere på at drømmen er et nyt liv, hvor alt det gamle bliver sat til revision, og noget nyt kan vokse frem. Dette er en åndelig rejse, langt mere end det er geografisk og klimamæssigt, så fra og med lige nu vil jeg lægge det helt og aldeles over i Guds hånd hvad der skal ske. 

Ret beset har det vel været sådan hele tiden, eneste forskel er nok en lille erkendelse herom. Måske er det første spire i et nyt liv…

Never give up, never surrender!

 

IMG_7276
Vores DVD-samling skiftede plads over i 2,5 flyttekasser, og den hjemmebyggede reol lavet af træet fra den oprindelige gangbro over hanebåndene blev i stedet til en lille bænk.

Lufthavn og uvished til trods valgte vi at fortsætte det gode arbejde med at gøre huset mere præsentabelt. Der skete nemlig det nærmest mirakuløse, at vi har en fremvisning i eftermiddag! Det må enten være nogle folk, der på ingen måde har fulgt med i de østjyske medier, eller har de bare mere is i maven end os. Uanset hvad, så har vi knoklet for at få hængt 10 liter maling til tørre på det tapet, vi også lige fik hængt op!

Jeg har ikke billederne hvor vi rent faktisk udfører arbejde, men her ses dele af det fine resultat.

IMG_7277
Det ser helt underligt ud med en ensfarvet, ensartet væg, hvor vi i årevis har gået og set på resterne af det tapet, Thorstein i sin tid hjalp os med at fjerne!

For hver gang vi forbedrer noget, træder nye ting frem, det er jo helt forunderligt! 🙂

Så nu er trappen pludselig grim, for slet ikke at tale om de MEGET slidte fodlister og gerigter. Men nu afventer vi melding fra ejendomsmægleren på hvad de potentielle købere har at sige…

Vores planer smuldrer

Skærmbillede 2015-06-19 kl. 09.09.47Nogle gange når man tager i en dør, så flyver den op.  Andre gangen bliver den smækket tilbage i hovedet på en, så kraftigt at man ender med en ordentlig blodtud.
Sådan har jeg det lidt lige nu.
I går aftens vedtog Århus byråd at der skulle bruges 50 millioner på at undersøge om det kan lade sig gøre at bygge en lufthavn i Thomasminde ved Todbjerg. Sådan en undersøgelse skyder de på vil tage 5-7år
Lufthavnen vil ligge så tæt på os at vi med al sandsynlighed vil blive eksproprieret eller hvis vi er meget uheldige skal leve med en larm på 85decibel i hverdagen. Landingsbanen vil næsten nå Bøggildsvej, halvvejs mellem Todbjerg og Hårup.
Dette betyder med andre ord for os at vi godt kan skyde en lang pil efter at få solgt vores hus. For hvem vil købe et hus, der måske/måske ikke skal eksproprieres om nogle år.
Jeg kunne bruge mange ord på at forklare hvor ulykkelig jeg er lige nu, men det vil ikke tjene noget formål. Det korte og det lange er at vores drøm ikke vil kunne blive til noget sådan som vi havde forestillet os og vi ikke aner hvad nu.

Tid til forandring