Fødselsdage, sygdom og sommerhytte!

Da vi landede i Danmark var der uendelig lang tid til vi skulle videre. Og nu er der alt for lidt tid tilbage til at mødes med folk og nå alt hvad vi gerne vil nå!

Ungerne laver bål sammen med farfar!

Vi har nu været her i cirka 5 uger, hvor vi det meste af tiden har sumpet os gennem den uendelig lange ventetid der har ligget foran os. Vi begyndte med at bo hos familie hist og pist, i øst og vest, og det var rigtig godt for os! Men stille og roligt opbrugte vi alle vores sociale kræfter, indtil vi til sidst ikke havde mere at give af. Heldigvis har mine forældre et sommerhus, eller en sommerhytte som de kalder det, ved Hjarbæk Fjord nord for Viborg, og her har vi nu været i næsten 2 uger.

På besøg hos Peter og Rebekka og deres tre dejlige unger. På moderne pædagogsprog er det her “parallel leg”. Som forælder hedder det “de voksnes pusterum”, for med 6 unger i fuld aktivitet kan der godt blive en smule fyldt i lydrummet omkring dem!:-)

Timingen var god, for på vejen herop blev Jordan og Miriam syge, og da de efter nogle dage kom ovenpå igen bukkede Nina og Isabella under med samme symptomer. Alle er raske nu, og det passer perfekt, for i morgen genoptager vi det sociale liv og får kørt lidt mere i vores trofaste Berlingo!

Miriam havde fødselsdag i søndags, og det var rigtig fint, for det var første dag vi ikke havde sygdom i huset! Og så skinnede solen, hvilket altid gør denne del af verden meget bedre!

Pigerne i familien har fødselsdag i april, og lige nu er vi i den korte periode af året, hvor børnene har aldersforskel på 1 år imellem hver. Det betyder, at fra i søndags til på fredag er Miriam 9 år, Jordan 10 år, og Isabella 11 år gammel. Manner hvor vi skiftede mange bleer de første seks år vi havde børn! 🙂 Og nu er vi på vej mod at have tre teenagere i huset…

Det har været hårdere end forventet at være i Danmark. De mange store oplevelser vi har haft på turen er kommet på afstand, og gamle rutiner og mønstre titter frem igen. Det er lidt mærkeligt at være i vante rammer og opdage, at de ikke passer længere, men at krop og sind gør deres bedste for at vende tilbage til det, vi bevidst valgte at lægge bag os. Det er nemmere at være i Thailand og Filippinerne og der føle sig fremmedartet, end det er at være utilpasset gæst i eget land. Og det er underligt at have flyttet sig så meget, når alt omkring en er nøjagtig som før vi tog afsted, på godt og ondt. Men det er nok også meget sundt at få fundamentet arbejdet på plads i kendt kontekst, så nye mønstre og tankesæt rodfæstes ordentligt, og man ikke bare driver rundt som vinden blæser…

Fremadrettet falder tingene på plads lige så stille. Jeg tager til Spanien i begyndelsen af maj for at lære mere om at bygge med jord (“Earthbag Dome and Clay Plastering Workshop“), og flybilletter og indkvartering er kommet på plads, langt om længe. Hvis nogen skulle være i tvivl om hvilken baggrund langt det meste jordbyggeri sker fra, kan dette citat fra kursusbeskrivelsen måske hjælpe lidt. De opfordrer til at man også deltager i en workshop “combining natural building with meditation, yoga, dance and sensuality“. Der er vist ikke sket nogen skade ved at få denne teknologi indført i andre og mindre omtågede samfundslag også! 🙂

Vi har fået snakket med ledelsen i Citykirken Aarhus, og de vil gerne være en del af vores fremtidige virke. Så når vi ved lidt mere om hvad vi gør, mere end 2-4 måneder frem (som det har været indtil nu – frustrerende og befriende på samme tid!), finder vi ud af noget sammen med dem. Det ligger dog fast at vi d. 22. maj skal interviewes på mødet i kirken, og der laves en slags semi-udsendelsesting for os. Det er vi meget glade for faldt på plads.

Og 25. maj flyver vi fra Kastrup til Los Angeles, hvorfra vi fortsætter videre til Albuequerque i New Mexico. Der skal vi være i et par måneder, og lære mere om at bygge med jord sammen med landskabsarkitekt og jordekspert Patti Stouter.  Også her er flybilletter på plads, men vi mangler dog at finde transport det sidste stykke vej, samt et sted at bo derovre. Men det er i sommerferien i en universitetsby, så der burde være gode muligheder for at finde et ok sted, mens de studerende holder fri i områder med lidt mindre varmt klima! 🙂

Og nu har vi forhåbentligvis samlet kræfter nok til at genoptage det sociale liv og sæt af forventninger, der følger når man bor hos andre og er omgivet af mennesker 24 timer i døgnet, hver dag. Heldigvis har vi fået lov til at bruge sommerhytten så meget vi har brug for, så vi kan altid pakke berlingoen og drøne herop igen, hvis vi løber tør for kræfter i utide! 🙂

Det er hermed bevist at man kan fryse og have det sjovt samtidig (bare man ikke fryser).

 

2 tanker om “Fødselsdage, sygdom og sommerhytte!”

Der er lukket for kommentarer.