I går, 2 dage efter den absolut sidste deadline (suk!), godkendte advokaten langt om længe hushandlen i den endelige ordlyd, og vi kunne ånde lettet op og fortsætte forberedelserne til vores spændende oplevelser.
13 fremvisninger blev det til, så vi har haft det pæneste hjem de sidste 3 måneder! Så mange fremvisninger, at Home løb tør for deres fine små postkort og i stedet måtte ty til at skrive på hvad end de kunne finde af papir rundt omkring.
Vi skal være ude af huset 1/11, men håber på at være helt klar cirka en uge før, så der er lidt spillerum til forsinkelser.
Vi har kontaktet et rejsebureau for at få et tilbud på en afslapningstur, så nu venter vi spændt på hvad de kan finde på af rejseplaner og indkvartering. Deres primære melding var: I skal ikke regne med at have internet tilgængelig, hvis I vil bo på de rigtig dejlige steder (læs: Ikke turistede, men med god strand og godt snorkelvand). Så vi skynder os at nå at se alt hvad der er på Netflix, få læst alle nyheder, og spille Agar.io til vores tablets bliver bulede i skærmene! 🙂
Banken står klar til at ordne papirerne, og vores egen advokat har ifølge sig selv fuldstændig styr på tingene, så nu skal vi bare have booket et rum til alt det skrammel, der formåede at holde sig fra genbrugsbutikker og -pladsen, så det kan stå sikkert og trygt og vente på at vi kommer hjem og siger “hvorfor i alverden gemte vi dog på disse ting, UD med skidtet!” 🙂
Så længe fik vores hus lov at ligge. Det er rigtigt – vi har solgt huset 🙂 Dvs vi skal liiiiiige vente de 6 hverdage hvor køberen har fortrydelsesret. Men hvis alt er som det skal være så er huset solgt mandag 8 dage, med overtagelse 1. november!
Det er totalt syrealistisk. Det vi har arbejdet hen i mod og håbet på og bedt om siden april er nu en realitet, som to måneder kan vi forlade Danmark og begynde på vores livs rejse.Planlægningen er gået i gang. Ungerne blev hver udstyret med en markerpen og gik så i gang med at indtegne på kortet hvor de gerne vil hen. Isabellas valg var tydelig påvirket af at vi er ved at se “Kurs mod fjerne kyster” på tv2. Jordan vil gerne til Caribien og svømme med søkør. Jeg kan ikke helt lurer hvad Miriam gerne vil, men Thailand fik da en ring 🙂
Vi skal nu i gang med den svære proces at få tømt huset. Vi har besluttet os at leje et pulterrum for at kunne opbevarer vores ting. Mange dejlige mennesker har tilbud at vi har kunne have ting hos dem, men vi har valgt denne løsning i stedet. Men mange tak for jeres tilbud.
Vi har allerede været i gang med at gennem gå meget af børnenes legetøj. Fx holdt vi store legodag hvor hele familien gik i gang med at samle alle hans ting. Forbløffende nok var det meget få klodser der manglede, men det var ikke altid lige nemt at finde lige den klods man skulle bruge. Og det endte med at Isabella kom med en bandekasse til mig – jeg har ingen ide om hvorfor….
Det går stille og roligt op for mig, at jeg hænger mit liv op på en knage, der afhænger af om huset bliver solgt eller ej. Der går lige nu nogle folk rundt i vores hus, og måske afgør de, om vi kan komme ud at rejse til efteråret på den måde, vi drømte om. Og måske gør de ikke, for det er tid at vende tilbage til de gamle dyder, herunder at følge udsagnet
I en kravspecifikation skal man angive hvad man ønsker, ikke hvordan leverandøren skal imødekomme kravet
Så i stedet for at jeg hænger mine drømme op på om huset bliver solgt eller ej, vil jeg nu fokusere på at drømmen er et nyt liv, hvor alt det gamle bliver sat til revision, og noget nyt kan vokse frem. Dette er en åndelig rejse, langt mere end det er geografisk og klimamæssigt, så fra og med lige nu vil jeg lægge det helt og aldeles over i Guds hånd hvad der skal ske.
Ret beset har det vel været sådan hele tiden, eneste forskel er nok en lille erkendelse herom. Måske er det første spire i et nyt liv…
Vores DVD-samling skiftede plads over i 2,5 flyttekasser, og den hjemmebyggede reol lavet af træet fra den oprindelige gangbro over hanebåndene blev i stedet til en lille bænk.
Lufthavn og uvished til trods valgte vi at fortsætte det gode arbejde med at gøre huset mere præsentabelt. Der skete nemlig det nærmest mirakuløse, at vi har en fremvisning i eftermiddag! Det må enten være nogle folk, der på ingen måde har fulgt med i de østjyske medier, eller har de bare mere is i maven end os. Uanset hvad, så har vi knoklet for at få hængt 10 liter maling til tørre på det tapet, vi også lige fik hængt op!
Jeg har ikke billederne hvor vi rent faktisk udfører arbejde, men her ses dele af det fine resultat.
Det ser helt underligt ud med en ensfarvet, ensartet væg, hvor vi i årevis har gået og set på resterne af det tapet, Thorstein i sin tid hjalp os med at fjerne!
For hver gang vi forbedrer noget, træder nye ting frem, det er jo helt forunderligt! 🙂
Så nu er trappen pludselig grim, for slet ikke at tale om de MEGET slidte fodlister og gerigter. Men nu afventer vi melding fra ejendomsmægleren på hvad de potentielle købere har at sige…
Nogle gange når man tager i en dør, så flyver den op. Andre gangen bliver den smækket tilbage i hovedet på en, så kraftigt at man ender med en ordentlig blodtud.
Sådan har jeg det lidt lige nu.
I går aftens vedtog Århus byråd at der skulle bruges 50 millioner på at undersøge om det kan lade sig gøre at bygge en lufthavn i Thomasminde ved Todbjerg. Sådan en undersøgelse skyder de på vil tage 5-7år
Lufthavnen vil ligge så tæt på os at vi med al sandsynlighed vil blive eksproprieret eller hvis vi er meget uheldige skal leve med en larm på 85decibel i hverdagen. Landingsbanen vil næsten nå Bøggildsvej, halvvejs mellem Todbjerg og Hårup.
Dette betyder med andre ord for os at vi godt kan skyde en lang pil efter at få solgt vores hus. For hvem vil købe et hus, der måske/måske ikke skal eksproprieres om nogle år.
Jeg kunne bruge mange ord på at forklare hvor ulykkelig jeg er lige nu, men det vil ikke tjene noget formål. Det korte og det lange er at vores drøm ikke vil kunne blive til noget sådan som vi havde forestillet os og vi ikke aner hvad nu.
Så har 6 potentielle købere afvist at fortsætte overvejelserne – med stort set enslydende begrundelse…
Jo jo, der skal kun én køber til for at et hussalg kan blive til noget. Men man bliver en smule træt, når en ejendomsmægler evter gennemgang af ens hus fastsætter en pris eksplicit ud fra husets tilstand, og det så viser sig ikke at holde stik.
Men vi klør på, der er stadig flere oplagte projekter at tage fat i…
Miriam præsenterer stolt sin nye vindueskarm, som man gerne må sidde i. Den er nemlig blevet testet med 90 kg. Dog ikke af Miriam selv…Det er en lille smule svært at præstere godt til en eksamen, hvor man ikke kender pensum og formelle krav. Sådan har vi det omkring vores hussalg. Vi har været til fire “eksamener”, og har dumpet dem alle med samme begrundelse: Der er for meget, der skal gøres, før huset er indflytningsklart.
Klargøring af hus til fremvisning er et familieprojekt. Børnene er til stor hjælp.Ejendomsmægleren har indikeret at førstesalen er snublestenen, og derfor valgte vi at gøre noget ved dette. Siden sidst har vi sat lysninger op i 7 vinduer, og sat de sidste lamper op (toilet, hems samt tilsluttet “blomsterne” over spærene). Døm selv om ikke det burde hjælpe potentielle købere til at se at de måske godt kan bo her! 🙂
Kvistvinduerne før lysningerne blev sat op.Og nu med hvide lysninger og hvid afslutning. Ninas kommentar: “Jeg savner faktisk lidt den flotte blå dampspærre!” Kipvinduet mod syd (børnehaven)…
…Og nu med lysninger.
Lysningerne laves af MDF-plader, indkøbt til formålet for over 4 år siden. Det perfekte står ikke længere i høj kurs her hos os!
Når der skal skæres så mange 45 graders vinkler, kan det godt betale sig at bygge en lille ramme op så der ikke skal måles ud hver gang.
Opdatering: Tilstandsrapportsmanden har været forbi her til formiddag, og har godkendt alle udbedringerne! I alt er der dermed bortfaldet 3 K3’ere, 2 K2’ere, og 1 K1’er! Der er en vis talmæssig skønhed over denne fordeling! Og for en potentiel køber betyder det også, at de estimerede omkostninger ved at flytte ind og fjerne de graverende fejl og mangler i huset nu er reduceret til cirka 36000kr, hvilket er noget mere “spiseligt” end de 50 kilokroner, der før var på menukortet…
Alle fliser blev lagt, også rundt om rør og afløb, og der blev skåret og opsat en 11 cm høj flisekant hele vejen rundt, med fine vinkler under dørene.
Som det ses har der været sat mange ting op i dette bryggers siden det sidst blev malet. Det er en fornøjelse at erstatte mange farver og lapper på væggene med en ensartet, pæn flade!
Der blev bygget en kasse rundt om vandrørene, og nyt loft blev sat op. De sidste huller i væggene blev spartlet ud, og den gode, men ikke perfekte skorstenspudsning blev forbedret en smule med sandspartel, så det samlede resultat blev ok.
Disse arbejdsgange har vi selvfølgelig ikke husket at tage billeder af, men på bestilling huskede Nina at få taget billeder af hendes og Trines flotte malerarbejde. Som det ses er der skærmet godt af for vandrørene, og det giver et meget mere roligt visuelt indtryk af bryggerset.
Nina lærte noget nyt om John: Han fløjter, mens han arbejder! En rigtig positiv egenskab, især indenfor bagerfaget…
John kom forbi fredag aften og bankede lige 10 fliser op, og satte 10 andre fliser ned igen. Det lyder nemt, men når fliselimen indeholder så meget cement, at det gnistrer og lyder som en metalklokke når man slår på det med en hammer, så er der altså brug for rigtig mange slag, tålmodighed og præcision. Heldigvis kan John levere på alle tre dimensioner af dette! 🙂 Og heldigvis gjorde han sit arbejde helt færdigt samme aften, så fliseklæbet kunne tørre natten over, og jeg kunne fuge op dagen efter…
Det ses ikke så tydeligt på billedet, men vi var begge aktive i både brainstorm og handling!
Min fætter Jakob og hans søde kone Mette kom forbi i lørdags til frokost, og Jakob kunne næsten ikke holde til at bare sidde og snakke, når nu alt det dejlige værktøj bare lå og ingenting lavede ude i bryggerset! Så vi endte med at have en rigtig god dag sammen, hvor vi nåede…
At hyggesnakke og spise en dejlig frokost
At drikke en rigtig dårlig pilsner til frokosten (dvs Jakob gjorde, jeg fik en Giraf!)
At sætte et bord op i bryggerset, både at bygge “hyldeknægtene” og sætte skidtet op (det kan i øvrigt holde til 90kg mand med vom!)
At flytte en 90kg Miele vaskemaskine ind under bordet. Og ud igen, fordi det nok er nemmere at sætte bordpladen fast, når der er plads til at betjene en skruemaskine.
At skyde til måls med luftgevær og luftpistol efter rigtig dårlige pilsnere (ja, man kan godt have det sjovt uden alkohol, men det bliver også derefter!). Vi delte to øl til frokost, og i fællesskab skød hele familien derefter 8 pilsnere. Mette lærte at det bedre kan svare sig at kaste geværet efter målet end at forsøge at ramme med et snoldet lille hagl!
At finde en geocache snedigt gemt i et stendige i udkanten af Troldeskoven
…og at spise igen, for vi er jo danskere stadigvæk, og finder STOR glæde i at dele mad og drikke (2xGiraf denne gang; Jakob havde lært lektien – og var måske lidt nervøs for om luftpistolen stadig var i nærheden)
Nina afprøver bordet, og vaskemaskinen kører sin første tur på sin nye plads. Vi er lidt trætte ovenpå en lang dag! 🙂
Da dagen var omme, havde vi haft en rigtig dejlig dag, og vi kan se tilbage på en uge med selvforskyldt umenneskelige vilkår, men med et rigtig flot bryggers og et badeværelse uden K3’ere. Og vi havde lejlighed til at opleve familie, venner og naboer træde til, da vi var allermest pressede. Fantastisk!
Der er meget at gøre i bryggerset. Men vi er allerede kommet langt, og også et stykke forbi point-of-no-return, så nu skal der bare knokles igennem!
Pinsen er jo boligkøbernes næststørste aktivitetsperiode, så da vi tidlig lørdag morgen tog til Kbh for at fejre Michalas 30 års fødselsdag (hurra!), efterlod vi et meget pænt og ryddet hjem, så horderne af hungrende huskøbere kunne se vores dejlige domicil.
Det viste sig så at være knap så vigtigt, for der var et rundt nul af fremvisninger i Pinsen. Suk.
Men nu er der netop tikket en SMS ind fra Home, så udover vores åbent-hus-arrangement søndag d. 31/5 er der arrangeret en fremvisning på mandag. Og på tirsdag kommer tilstandsrapportmanden og opdaterer rapporten med reduktionen i K’er. Vi har lidt travlt! Men heldigvis kom både farfar Aage og vores fantastiske nabo John forbi med værktøj, gode råd og en hjælpende hånd.
De gamle fliser er taget op, og de nye fliser er ved at blive linet op så der kan lægges en slagplan for præcis hvordan de skal placeres…
I vores bryggers var der en K3’er (utæt fjernvarmeventil og et par tærede rørsamlinger), samt en række K2’ere (hul i loft, manglende fliser i gulvet, m.v.). Bemærk datid, for K3’erne blev fikset af en VVS’er, og jeg har voldsomt over-committet mig til et bryggersprojekt, der greb om sig med en fart som en soldat på en strip-bar!
Første aften fik vi lagt 35 fliser, så center af rummet er på plads. Resten skal helst lægges allerede i dag, så jeg tager lidt tidligt fri for at komme hjem og få dem skåret og tilpasset…
Projektet indebærer indtil videre nyt loft, pudsede vægge (herunder skorstenen som tidligere omtalt), nye fliser i gulvet (herunder justering af fald), opsætning af kasse omkring de grimme vandrør, nedtagning af centralstøvsuger og reparation af væg, kantfliser ved alle vægge, flytning af vaskemaskineinstallation og opsætning af nyt bord samt diverse hylder og knagerækker. Og selvfølgelig en gang maling inden tingene sættes op – tak til Trine for løfte om maling af hjørner og krinkelkroge!
Og så fik jeg slet ikke nævnt at vi også lige ordner gulvet og de utætte fuger i badeværelset, for på den måde at fjerne de to sidste K3’ere i huset. Det bliver en lidt stram tidsplan – jeg håber ikke der dukker yderligere opgaver op undervejs!
Eksempel: for ca 8 år siden fjernede jeg skorstenen i vores hus. Eneste rest: Et hjørne i bryggerset, hvor muren stod bar og ufærdig hen. Den perfekte løsning stod i vejen, for der var en kobling til toilettet ovenpå og nogle arbejdsgange, der ville være nemmere og med et pænere resultat, hvis jeg ordnede dem først.
Men de kunne ikke ordnes før nogle andre ting var på plads, og de ting krævede yderligere forberedelser.
8 år senere påpeger en tilstandsrapport at væggen ikke er pudset op. Og med det perfekte udenfor rækkevidde bliver det gode pludselig muligt.
Så nu er væggen pudset op, og resten af bryggerset glæder sig til at blive malet ensfarvet hvidt!
13 fremvisninger blev det til, så vi har haft det pæneste hjem de sidste 3 måneder! Så mange fremvisninger, at Home løb tør for deres fine små postkort og i stedet måtte ty til at skrive på hvad end de kunne finde af papir rundt omkring.
