Alle indlæg af Nina

101 dage

Så længe fik vores hus lov at ligge. Det er rigtigt – vi har solgt huset 🙂 Dvs vi skal liiiiiige vente de 6 hverdage hvor køberen har fortrydelsesret. Men hvis alt er som det skal være så er huset solgt mandag 8 dage, med overtagelse 1. november!

Det er totalt syrealistisk. Det vi har arbejdet hen i mod og håbet på og bedt om siden april er nu en realitet, som to måneder kan vi forlade Danmark og begynde på vores livs rejse.IMG_7639Planlægningen er gået i gang. Ungerne blev hver udstyret med en markerpen og gik så i gang med at indtegne på kortet hvor de gerne vil hen. Isabellas valg var tydelig påvirket af at vi er ved at se “Kurs mod fjerne kyster” på tv2. Jordan vil gerne til Caribien og svømme med søkør. Jeg kan ikke helt lurer hvad Miriam gerne vil, men Thailand fik da en ring 🙂

Vi skal nu i gang med den svære proces at få tømt huset. Vi har besluttet os at leje et pulterrum for at kunne opbevarer vores ting. Mange dejlige mennesker har tilbud at vi har kunne have ting hos dem, men vi har valgt denne løsning i stedet. Men mange tak for jeres tilbud.

Vi har allerede været i gang med at gennem gå meget af børnenes legetøj. Fx holdt vi store legodag hvor hele familien gik i gang med at samle alle hans ting. Forbløffende nok var det meget få klodser der manglede, men det var ikke altid lige nemt at finde lige den klods man skulle bruge. Og det endte med at Isabella kom med en bandekasse til mig – jeg har ingen ide om hvorfor….

IMG_7553-0.jpg

Se min kjole

En hver der kender Miriam ved at hun elsker kjoler. En der kender hende lige lidt bedre ved at hun er meget kræsen selektiv med hvilke kjoler hun går i. Denne sommer har jeg syet ikke mindre end 3 kjoler til hende. Her i foråret syede vi sammen en kjole til hende som hun elsker, så jeg ville gerne gøre forsøget igen. Her er hvordan det gik.

Kjole nr. 1

IMG_2086Den blev dømt ude pga farvesammensætningen. Så den forærede vi til naboens datter, som ELSKEDE den.

Kjole nr. 2

IMG_2185Denne gang valgte hun selv stoffet, men denne gang var det måde kjolen sad på der ikke lige var som det skulle være. Denne gang var jeg dog blevet klog af skade og snakkede med hende om det inden Jeg brugte kræfter på at sy den færdig.

Så det var med nogen bæven at jeg gik i gang for 3. gang. Denne gang fik hun hellere ikke lov til selv at vælge stoffet, da jeg ikke havde noget i mine gemmer og ville prøve en ny stof butik af mens hun var på ferie hos Farmor og Farfar. Hun havde dog givet mig instrukser til noget med sorte striber. HELDIGVIS kunne hun godt lide mit valg. Og efter mange design forslag fandt vi frem til en model hun kunne lide på papiret. Efter hånden har jeg luret mig ind på hvad hun godt kan lide, så jeg havde en plan.

Heldigvis faldt 3. kjole i god jord og er nu blevet ophøjet til “første skoledags kjole”

Succes-kjolenIMG_2244

 

 

Overgangsrite

  så skete det min lille pige blev stor nok til at få huller i ørene. Hun har sket ikke været interesseret indtil nu, men her før sommerferien begyndte at snakke om det. Og da hun holdt ved efter et par uger så drop vi i dag til guldsmeden i Hinnerup.  

 
Der var en vældig sød dame der skød huller i isabellas øre. Tøsen tog det hele med spændt ro selv om hendes far og bror fandt på alternative måder at lave hullerne på. Ved det andet hul blev ansigtet dog noget stramt og det gjorde grebet om min hånd også. Desværre kom Isabella til at rykke lidt ved det andet hul, men jeg kan ikke se forskel, selv om damen var lidt træt af det.  

 Miriam måtte bagefter have hovedet ned mellem benene og sagde at hun blev en af dem der kun gik med klips øreringe. Men Iabella er glad for sine huller. 

Sommercamp

Så er vi kommet hjem efter en uge på pinsekirkerne sommerlejre. Fornyet i ånden og trætte i kroppen. Vi har af forskellige årsager haft lidt svært ved at komme i vores kirke det sidste halve år, så vi var lidt i tvivl om hvordan sommercamp ville gå. Jeg havde i forvejen rigtig ondt og Christian var bare ikke frisk på mennesker, så vi besluttede at vi ikke ville sove der oppe hver nat, og det komme faktisk til at fungere rigtig godt, vi fik kørt over 1000km på den uge.Som sædvanlig blev jeg imponeret over børnearbejdet. Vores børn er meget lidt ud ad vendte så det bliver ikke rigtig til nye venskaber, men de hyggede sig og Miriam dyrkede ansigtsmanlingen i den helt store stil

    
  og jeg kunne ikke dy mig for at tage nogle sovende selfies – dyb humor. Og ja, det er et par underbukser Jordan har på hovedet. Pga lus var han om morgen blevet kronraget og så er der koldt om hovedet om natten, når man sover i telt, men vi finder på løsninger!  
   Ungerne er jo så dejlig store at Christian og jeg kunne følges til voksenmøderne og i år var det virkelig noget forkyndelse der rørte os. Mathew Barnett fra LA og Glyn Barret fra Manchester. Deres forkyndelse talte lige ind i vores liv! Så nu håber jeg inderligt at jeg kan holde fast i det jeg tog med mig der fra og at det ikke forsvinder i hverdagens magelige ligegyldighed.

Men vi fik også bekræftet at vores planer om at sælge huset og søge Guds plan ude i verden, er det rigtige for os.

Vores planer smuldrer

Skærmbillede 2015-06-19 kl. 09.09.47Nogle gange når man tager i en dør, så flyver den op.  Andre gangen bliver den smækket tilbage i hovedet på en, så kraftigt at man ender med en ordentlig blodtud.
Sådan har jeg det lidt lige nu.
I går aftens vedtog Århus byråd at der skulle bruges 50 millioner på at undersøge om det kan lade sig gøre at bygge en lufthavn i Thomasminde ved Todbjerg. Sådan en undersøgelse skyder de på vil tage 5-7år
Lufthavnen vil ligge så tæt på os at vi med al sandsynlighed vil blive eksproprieret eller hvis vi er meget uheldige skal leve med en larm på 85decibel i hverdagen. Landingsbanen vil næsten nå Bøggildsvej, halvvejs mellem Todbjerg og Hårup.
Dette betyder med andre ord for os at vi godt kan skyde en lang pil efter at få solgt vores hus. For hvem vil købe et hus, der måske/måske ikke skal eksproprieres om nogle år.
Jeg kunne bruge mange ord på at forklare hvor ulykkelig jeg er lige nu, men det vil ikke tjene noget formål. Det korte og det lange er at vores drøm ikke vil kunne blive til noget sådan som vi havde forestillet os og vi ikke aner hvad nu.