Ja vi har altså ikke skiftet mening om at fryse. Men vejret her i Chiang Mai er ikke til at blive klog på. Første uge vi var her var der køligt om morgenen men blev lunt op af dagen. Anden uge var varm. Omslaget i vejret kom først som regn. Ikke bare sådan lidt dryppedryp, men REGNEREGN! Ungerne var helt vilde med det, for vi havde haft det ret varmt op til! Og så blev det KOOOOLDT! Under 11 grader og der er altså ingen isolering ved vores hus og ingen mulighed for at danne varme, ud over at have ovnen stående åben. Så vi har frosset helt vildt. Vi havde jo ikke varme strømper og tykke trøjer med! Og på to dage regnede det langt mere end det plejer at gøre i hele januar måned. Om natten var der så koldt at vi lavede interimistiske varmedunke af sodavandsflasker fyldt med varmt vandt. Vi stuvede alle ungerne sammen i ét soveværelse så de kunne holde hinanden lidt varme. Vejret var for elendigt til at vi rigtig kunne lave noget. En tur i et kæmpestorcenter var stort set det eneste vi lavede i de dage.
Men i torsdags begyndte vejret at blive godt igen, og i går var vi så på udflugt igen.
De varme kilder var en rigtig god oplevelse. Og nok noget vi burde have gjort mens vi gik og frøs, men sådan er der jo så meget! 🙂 Vi hoppede ind i bilen -at leje den bil var en genistreg – og kørte til San Kamphaeng Hot Springs. Det er som navnet antyder varme kilder, men der er anlagt den yndigste have omkring kilderne.
Vandet var kogende ved kildens udspring, og faldt i temperatur stille og roligt. Ved 44 grader var det kun Christian, der kunne have fusserne i. Ved 41 grader kom Jordan også i! Det varme vand bliver ledt i fine kanaler så man kan sidde langs bredden og have fødderne i blød. Den lugt der mødte os bragte mig lige fluks tilbage til New Zealand. Det er intet der sætter gang i barndomsminderne som lugten af svovlbrinte. Længselsfuldt suk! Jeg går stadig og venter på at Guds planer skal sende os Down Under, men det må vente lidt endnu.
Vandløbet slangede sig ned gennem dalen, og på et tidspunkt mødte vi tre trolde. Den største af de tre bukkebruse tager billedet! Man kunne også bade i det varme vand, og mens ungerne lå og plaskede rundt gik jeg lidt på opdagelse. Pludselig så væltede det ind med hundredvis af skolebørn! Og de blev ved med at komme! I ens røde træningsdragter! Kilden var åbenbart et yndet udflugtsmål for skoler. Vi hev ungerne op af vandet og søgte tilflugt i stedets restaurant, hvor vi fik noget rigtig lækkert mad.
Vi har holdt os flot i ro omkring suvenirs. Men da vi ramte butikken med håndmalede vifter, gik alle tøserne amok. “De er bare så NUSER!” I går var det egentlig ikke meningen at vi skulle lave noget, men jeg havde længe snakket om at jeg gerne ville se der hvor de laver papirparasoller. Totalt impulsivt hoppede vi i vores trofaste køretøj og drønende mod Bo Sang Handicraft village. Der skulle være mulighed for at se parasolfremstilling, thai silke, sølvværksteder, træskæreri og sikkert også andet. Vi nøjedes med parasollerne…
Første sted jeg havde fundet var lidt en skuffelse, for det var bare en lidt støvet butik, hvor der sad to mand og malede kæmpe parasoller. Så vi kørte videre til det næste sted jeg havde fundet.
(At finde steder på nettet her i Thailand og så finde dem i virkeligheden er ikke lige til. Ikke alle steder har en hjemmeside, hvis den har er den måske ikke på engelsk, og virkeligheden stemmer ikke altid overens med Google.)
Paraplydamerne malede også andre ting. Pigerne på billedet ser på Miriams maling, på Ninas taske, der ligger og tørrer, og på Jordan, der sidder ovre bagved og får tatoveret en drage på bukserne! Umbrella Making Centre var lige det jeg havde drømt om. For der sad damer og flettede parasoller, beklædte dem i farvefuldte stoffer og – Wait for it – malede dem!
De flotte malerier vises stolt frem! Sundhedspersonalet i familien bedes venligst IKKE lægge mærke til den overstrakte albue! For næsten seks år siden var mine forældre her og Mor fik malet på sin pung og lige siden har jeg drømte om at komme her til. Så jeg skal lige love for at min lykke var gjort da en fantastisk dygtig dame gik i gang med at male sommerfugle på min taske. Jordan fik en drage på bukserne og pigerne blev malet på armene (moren glemmer lige alt om hvor giftig den maling kan gå hen og være).
Vi blev alle enige om at vi ville hjem og grave i kufferten og se om vi havde noget mere vi gerne vi havde malet på, for de er sindsygt dygtige og stedet lå kun ca 30 minutters kørsel fra vores hjem.
Og så var der det der med at skifte mening.
Planen var oprindeligt at vi på torsdag
satte os ombord på nattoget til Bangkok.
Tilbragte en dag i Bangkok, hvor jeg havde fundet et badeland på taget af en shoppingmall.
Hoppede på endnu et nattog til Surathani, hvor vi om morgen tog færgen til Koh Pga Ngan.
På Koh Pha Ngan skulle vi bo i fire ugerne på et lækkert hotel inden vi…
…tog sovetoget tilbage til Bangkok og fløj til Danmark.
Men der var rigtig mange ting ved den plan vi ikke gad! Jeg synes at to nætter i sovetog var lige i overkanten, og hvordan skulle det lige gå med at få opbevaret vores bagage mens vi var i Bangkok? Hotellet på Koh Pha Ngan var dyrt! Og hele øen er ikke andet end charterferie, og det er måske meget godt én uge, men fire?
Så vi har ændret planer. Vi tager godt nok til Bangkok med sovetog på torsdag, men derfra drager vi til Rayong, som ligger knapt 3 timers kørsel ned langs østkysten. Der har vi lejet et hus ala dette vi bor i nu, men med adgang til swimmingpool og tæt på havet. Så ikke nok med at denne planen passer meget bedre til hvad vi godt kan lide, så er den også markant billigere. Istedet for at jeg gruer for når vi skal videre kan jeg nu glæde mig.
Og i dag var vi for tredje gang i House Of Praise (HOP – I kid you not) en skøn international kirke her i Chiang Mai. At være til gudstjeneste der er næsten som at være tilbage i Citykirken. Jeg glæder mig over at have mødt så skønne mennesker her langt væk også!
