I dag badede vi i vandfald! Det var en KOLD fornøjelse!

Forleden legede vi turister og var på Warorot Markedet. Det var da en spændende oplevelse, men blev meget hurtigt alt andet end sjovt. For mange mennesker, for mange indtryk og slet ikke hvad jeg havde regnet med. Plus vi var inde midt i Chiang Mais vilde trafik og skulle hjem igen. 

 Så da vi ville ud og opleve noget igen, gik jeg på nettet og ledte efter naturoplevelser i stedet. Min største kilde til information om ting at lave i Chiang Mai er ex-Pat blogs. Dvs amerikanere og englændere der har valgt at bosætte sig i Chiang Mai (ex-Patriots) og blogger om det. De fleste underviser i engelsk.

 

 Flere af dem nævnte Mae Sa Waterfall. Et vandfald i ti plateauer ca 30 minutters kørsel fra os. Det lød jo perfekt. Og perfekt, det var det!

Køreturen var nem og ligetil, og vi fandt stedet i første forsøg. Betalte den svimlende sum af 230 Bath (ca 45 kr) for at komme ind i nationalparken, men vi er jo også turister, lokale kommer ind for ⅓ . Vi begyndte med at køre op til niveau 4, for der var madboderne og mor her var SULTEN! Lidt cola, kylling og sticky rice senere var vi klar til at blive våde. 

Vi havde taget vores soltøj på hjemmefra, så vi ikke skulle bekymre os om at blive våde eller skifte tøj. Hvilket var både godt og skidt. Godt fordi at så blev vi ikke solskoldede, og tøjet tørrer med det samme, så man bliver ikke våd af sved, men det er ikke synderligt behageligt at have på når man ikke er i vandet, og jeg i hvertfald er en smule selvbevidst om at jeg render rundt i badetøj.

 

 Planen var at vandre op til toppen, til niveau 10 først og så tage den stille og roligt ned igen og nyde hver enkelte plateau der. Vi begyndte som sagt ved niveau 4, dyppede tæerne ved niveau 5 og opdagede at vandet var IIIIIIIIISkoldt. Vi var vist blevet lidt forvænte efter sticky Waterfalls. 

 

 Ved Niveau 6 beundrede vi den storslåede natur – der vokser godt nok nogle sære planter i Thailand. 

Ved niveau 8 var jeg klar til at give op og vende om. 

Ved niveau 10 var det det hele værd.
 

Vandfaldet på øverste niveau begyndte med at skulle ned i en lille gryde, hvor der var plads nok til at man kunne svømme og tage brusebad under vandfaldet. Vandet var som sagt IIIIIIIIIS-koldt. Drengene var selvfølgelig under med det samme, sære skabninger. Jeg tog det et skridt af gangen og hvinede behørigt hver gang en ny centimeter af mig kom under vandet. Men under det KOM jeg! Jeg er ret stolt af mig selv. 

Og det var fantastisk! Det var så skønt at svømme rundt i det kolde vand og lege i vandmasserne. Bagefter sad vi på de varme klipper og lod solen tørre os og pludselig forstod jeg hvad vinterbadning går ud på, for jeg var fyldt at en sand følelse af eufori. Det kolde vand (som selvfølgelig ikke er i nærheden af vinterkolde dansk hav) kickstartede bare hele kroppen og solen bagefter gjorde at man holdt op med at fryse med det samme.

 

 Så begyndte turen ned af til hvert niveau. Jeg var ikke i igen, men Christian og ungerne var. Jeg nød bare at sidde på klipperne og mærke kulden fra vandet. Chiang Mai bliver ulidelig varm om bare to måneder og så brænder solen ellers i et par måneder mere, og så bliver steder som Mae Sa waterfalls vidunderlige oaser fra varmen. Godt vi ikke er her til den tid!

De blogs jeg havde fundet vandfaldet på fortalte næsten alle også om en cafe der lå på vejen. BaaBaa Black Cafe i Mae Rim. Der svingede vi ind på hjemvejen og fik brownies med is! Og så bliver verden vist ikke bedre. Seriøst, min kærlighed er til salget for en varm brownie og noget vaniljeis.

 

 Så endnu en vidunderlig dag. Hvor vi faktisk nåede lidt skolearbejde også. Hjemmeskolingen er lige så stille ved at blive rutine. VI har prøvet lidt forskellige modeller, men lige nu hedder den tre til fire timers skole arbejde mandag til lørdag. Primært dansk, engelsk og matematik. Resten håber vi at alle vores oplevelser dækker. Jeg er noget bekymret for hvordan det går, men her har jeg igen været i blog-land og det lader til at være en meget normal følelse blandt hjemmeskoler, da man jo ikke har noget at måle sig mod. Og så gør vi jo tingene anderledes. Fx har vi helt droppet at lave tysk med de to store. Det er svært at finde overskud til det hele og så mener jeg også at det er meget vigtigere at kunne tale flydende engelsk, så det er det vi koncentrerer os om. Og så er Jordan begyndt på spansk. App’en Duolingo er suveræn til det. Det giver bedre mening med spansk end tysk,  når vi ser på de steder i verden vi godt kunne tænke os at bo…