Så ved man at man er i Thailand!

Så har vi været i Thailand i to døgn og det er faktisk lidt sært at være tilbage. Der er ikke den der ”wow vi er i Thailand” – følelse. Måske snarere en ”vi forlod det ikke aldrig rigtig” – oplevelse. Eller også er jeg stadig jet lagged – det er en helt klar mulighed. 

En lille powernap i Bangkok hjalp lidt på søvnunderskuddet!

Vi er blevet rigtig godt taget imod af gode venner og bor hos dem. Vi mødte Michael og Luise sidst vi var i Thailand og er så glade for at kunne fejre jul sammen med dem. Enten i morgen eller i overmorgen flytter vi dog igen. Nogle af deres venner fra Connect, Bea og Eugene, er på juleferie i Tyskland og vi har fået lov at låne deres hus de næste to uger!

Hele dette område de bor i er fyldt med mennesker fra Connect. Connect har vi før skrevet om, da vi var på deres årlige konference sidste år. En konference vi glæder os til at skulle med på igen i år.

I går inviterede Zack og Anneke os på barbecue og i dag var vi på udflugt sammen med Luke og Kirti. Vi er virkelig blandt venner.
Udflugten i dag gik til en stor kunstig sø, hvor vi også var, sidst vi var i Chiang Mai. Man lejer små huse i vandkanten og køber mad, og så sidder man ellers der og hygger hele dagen. Ungerne var i vandet som noget af det første og blev der hele tiden, kun med korte spisepauser.

Sæderne er liggeunderlag, og trafiksikkerhed opnås ved ikke at ramme andre biler. Hvordan Miriam ikke blev køresyg aner vi virkelig ikke! 🙂

Vi lejede baderinge, så der var rigtig gang i aktiviteterne i vandet.
Luke og Kirti (til højre) og Kirtis forældre sidder og nyder den kølige brise sammen med os.
De store baderinge kunne bruges til store og små “tricks”. De endte alle med en vandgang; hvis ikke selvforskyldt så forårsaget af det næste barn i køen til at bruge baderingen!

Vi var otte voksne og 11 unger, og to biler, men det hele går, vi er jo i Thailand. Så ungerne blev bare stuvet sammen i bagagerummet i den ene bil. Jeg HADER at mine børn ikke sidder på rigtige pladser og har sele på, særlig i denne intense trafik, men sådan bliver tingene nu en gang gjort her.

Vores planer for vores tid her i Thailand er MEGET løse. Vi bliver her i Chiang Mai ihvertfald to uger endnu, og så skal vi som sagt en uge på konference i Hua Hin i slutningen af januar, men ud over der har vi ingen planer. Kirti fortalte mig om flere huse man kunne leje her i compound’en – hint hint! Men vores visum udløber til februar, og jeg kan slet ikke hitte rede i denne visa jungle. Nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Uanset hvad, er vi så glade for at være her. Her er varmt, lyst, og vi er omgivet af folk, der er mindst lige så tossede som vi er, og mindst lige så optagede af at vandre med Jesus. Og så har morfar Claus sørget for at vi kan se de sidste afsnit af julekalenderen, så det er lidt jul for ungerne alligevel! Og vi har taget grødris, brunkagekrydderi og pebernøddekrydderi med, så på madsiden er der styr på tingene. Eneste ultimative krav fra ungerne er at der ikke bliver serveret fried rice d. 24! 🙂

Cup cakes skal der til! Pyntet med chokolade, smørcreme og Hello Kitty sukkerkopier i surrealistiske farver!

Vi koger risengrød, så fundamentet for en god ris ala mande er klar til i morgen. To slags, til hhv mælkedrikkerne og dem der ikke er med på den nordiske vogn…

En tanke om “Så ved man at man er i Thailand!”

Der er lukket for kommentarer.