Jeg har lige gennemført en 5-dages workshop i Spanien hos Paulina Wojciechowska, der er 100-metermester udi kunsten at bygge en såkaldt Earthbag Dome.

Efter to måneder i kolde Danmark glædede jeg mig som et lille barn til at få en uges tid i solvarme Spanien, men som tingene faldt ud byttede varmen og jeg desværre bare plads denne uge! 🙂

Der har dog ikke været koldt hele tiden, og det har været en utrolig lærerig uge, hvor de mange timers teori opsamlet gennem utallige internetsøgninger og læsning i indkøbte fagbøger har mødt praksis på en skråning i nærheden af Tárbena i det bjergrige og ufatteligt flotte område midtvejs mellem Alicante og Valencia.

Forhistorien – meget kort!

Mens vi var i Thailand faldt det på plads for os, at vi vil bygge jordskælvs- og tyfonsikre huse i områder, hvor den fattige del af befolkningen ikke har mulighed for at bygge på konventionel vis. Og det stod hurtigt næsten smertefuldt klart for os, at vi intet vidste om hvordan i alverden man gør det.

Vi følte os ledt til at skulle arbejde med den såkaldte Earthbag byggeteknik, også kaldet Contained Earth (CE), Modular Earth, HyperAdobe og HiperAdobe. Og sikkert flere ting, for det er en verden hvor guruer kæmper indbyrdes om at være autoritative på feltet og på at have æren for at have opfundet eller udviklet forskellige teknikker.

En internetafdækning af emnet og indkøb af adskillige håndbøger gav os en teoretisk platform at stå på, og det lykkedes os som tidligere nævnt her på bloggen også at få besøgt et par steder hvor man i forskellige afarter af teknikken har bygget huse med vægge opbygget af jord (eller risskaller) i sække. Rigtig spændende, men ikke tilstrækkeligt til at komme videre.

Workshoppen – ufaglige erfaringer og oplevelser

Det har været noget af et kulturmøde at træde ind i den aldeles anderledes verden, der omgiver denne alternative byggeform. Når der ikke blev diskuteret jordbyggeri, faldt snakken ofte på aliens og nært forestående invasioner, vibrationer (ja!), lysvæsener med højere bevidsthed, åndemaneri, healinger, og i den mere ”jordnære” ende Relativ Antropologi, religionsmøde samt pensions- og socialpolitik i Portugal kontra Tyskland(!).

Min egen baggrund som kristen og ”åndelig og fysisk eventyrer” (det er vel en ok betegnelse for hvad vi gør lige nu?) blev mødt med en blanding af skepsis og beundring, afhængigt af konteksten og hvor kritisk jeg i min ellers ganske afdæmpede tilgang var overfor udsagnene i gruppen. Det er lidt sjovt at se hvordan tolerance i sin yderste ekstrem bliver ganske intolerant, når den ene part i en samtale siger noget som ”Alle sandheder er relative og vi skal give hinanden plads til at mene nøjagtigt hvad vi hver især har lyst til”, og den anden part (mig) svarer ”Deri er jeg ikke enig”! 🙂

Det sagt, så har jeg kun én gang tidligere (og det var på Connect-konferencen i Thailand) mødt en gruppe så fantastisk imødekommende mennesker. På de her ganske få dage er jeg kommet til at holde rigtig meget af dem allesammen, på den måde man næsten kun kan opnå gennem et arbejdsfællesskab og i processen hvor man sammen skaber noget ud af ingenting.

Workshoppen – faglige erfaringer

På de 5 dage nåede vi at bygge en ”jordhule” sammen. Vi startede fra bunden af med fundamentet, opbygget i et kapillærbrydende lag af meget groft grus, fortsatte opad i en række lag med jord pakket i polypropylen-sække, og afsluttede med en lang række lag i ”endeløse baner” af polypropylen-rør (dybest set bare ekstremt lange sække). Vi byggede en nøglehulsindgang baseret på en såkaldt ”corbelled arch”, og opbyggede et selvbærende vindue i kuplen.

Som bonus lavede vi ”mud plastering”, en blanding af siet jord, vand og kortklippet halm, og endelig arbejdede vi med to forskellige teknikker til sikring mod sammenstyrtning i ikke-jordskælvsområder: 1-bane pigtråd samt ”pegging” (træstave banket gennem jordsækkene for at binde lagene sammen). Alt sammen skævt og fyldt af fejl, som det nødvendigvis må være når 12 personer alle skal have lov til at prøve de forskellige teknikker, og når tiden ikke er der til at rette fejlene…

Det var også meget lærerigt at betragte måden workshoppen var opbygget i dette alternative miljø. Jeg har noteret mig en række punkter jeg ønsker at efterligne (f.eks. den afslappede indlæringsmetode og fokus på learning-by-doing fremfor timelange powerpoints), og en noget længere række af ting jeg på ingen måde ønsker at efterligne (det vigtigste nok akut og permanent underbespisning i et øde område uden mulighed for at købe ind selv, samt at have styr på præcis hvad der forventes af deltagerne i forhold til pligter som opvask og madlavning).

Fremad, op og videre!

Om ganske få dage (den 25. maj) flyver vi til New Mexico, hvor vi har det næste møde i denne fantastiske rejse vi er på. Patti Stouter fra den amerikanske NGO Build Simple Inc. vil fortælle os meget mere om jordbyggeri, og jeg hjælper hende lidt med at skrive nogle ting og lave nogle eksperimenter hen over sommeren. Patti er engageret i at afdække forskellige teknikkers anvendelighed i jordskælvstruede områder, når man bygger huse med Earthbags, og samtidig bor hun i et område, hvor der er rigtig mange bygninger udført i forskellige varianter af jordteknologi. Der bliver nok rigtig mange turistture ud gennem ørkenen, for jeg har fået nogle kontakter her på workshoppen til forskellige bosættelser i New Mexico og måske endda også lidt længere væk.

Vi glæder os rigtig meget til at komme ”over there” og få nogle rigtig spændende oplevelser, samt møde endnu flere fantastiske mennesker på vores rejse.

Og måske får vi derovre også lidt viden om det næste skridt i rejsen – lige nu er vi lidt på bar bund, herrens mark, i tågen nede i dalen, eller hvad man vil kalde det. Men mon ikke næste skridt falder naturligt, når den tid kommer…