Livslang læring – i tropesol! :-)

Så er vi vel installeret i vores hus i Chiang Mai. Og jeg har lært forskellige ting. Mange forskellige ting! 🙂

1) Jeg har lært at Manilla lufthavn er MEEEEEGGAAA kedelig.

Lad jer ikke narre af mit misbilligende ansigtsudtryk. Jeg spiser hindbærchokolade. Mums!

Og det er næsten umuligt at finde noget at spise hvis man ikke er tilfreds med Toblerone og doughnuts.

Men flyveturen med Philippine Airlines gik uden problemer. Vi tog en taxa fra lufthavnen til vores hotel i stedet for at forsøge os med metroen som vi gjorde sidst vi var i Bangkok.

2) Jeg har lært hvor stor vægt man kan lægge på genkendelsens glæde.

Vi har et billede fra samme sted sidste år, hvor ungerne bare er lidt lavere! Morgensol over Bangkok er et flot syn. Dog er der altid en “smule tåget”, også når solen har brændt et stykke tid!

Vi havde med vilje booket det samme hotel som sidst vi landede i Bangkok. Hotellerne i Bangkok er forbløffende billige, og her blev vi endda opgraderet til luksusværelser. Vi fik to gode værelser med intern døråbning.

3) Jeg har lært at en dag i Bangkok lynhurtigt kan gå.

Buffet’en begynder et stykke bag mig, og fortsætter stort set til horisonten! 🙂 Og der var en automatisk pandekagemaskine, hvor cool er det?!?

Vi begyndte dagen med en kæææææmpe morgenmadsbuffet. Med alt fra thaimad til wienerbrød. Det blev guffet igennem, for vi havde ingen aftensmad fået dagen inden. Så skulle ungerne i poolen. Vi havde ikke nået i hotellets pool sidst vi var her, så det var et must. Så pakkede vi sammen og tjekkede ud, fik hotellet til at opbevarer vores bagage og så drog vi på shopping. Vi havde på forhånd undersøgt hvilket storcenter vi ville i, for vi manglede underbukser og de fås ikke bedre end i H&M og sådan en er der selvfølgelig i i Bangkok (indtil flere).

Isabella poserer sammen med en guld-thai-pige udenfor et storcenter. Til højre er der food-festival, hvor man kunne få alt fra hønsefødder til gulerødder (dog ikke sammen, sjovt nok?)

Vi gik til storcenteret igennem en masse gadeboder, hvor jeg lige fik mig et par shorts og Christian en hat. Og så stødte vi på et madmarked og man kunne købe pretzels i storcenteret – jeg ELSKER pretzels. Underbukserne blev købt, sammen med lidt ekstra. Men hvor var det sjovt at se, at det var vinterkollektionen der hang i butikkerne. Og så var tiden gået og vi måtte skynde os tilbage til hotellet for at springe på en taxa for at komme videre til togstationen. Mens Christian hentede vores billetter dyrkede ungerne og jeg ”people watching” og det er helt klart vesterlændingene der er sjovest at se på.

4) Jeg har lært at første klasse på en thailandsk sovekupe er ganske glimrende.

I sovekupeen læser jeg Mio min Mio for ungerne, i det omfang jeg kunne overdøve klaprende tænder og klonkende skinner…

Vi havde bestilt 2x tomandskupeer og en enkelt plads på anden klasse, men jeg sov bare sammen med Miriam og så kunne vi alle 5 være sammen. ”Sov” burde stå i gåseøjne! De to kuper havde ligeledes en dør mellem sig så de kunne åbnes til een. Turen gik uden problemer, vi fik lækker thai aftensmad, og kom alle godt i seng.

Jeg havde ikke rigtig regnet med at sove den nat. Jeg kan bare ikke sove fremmede steder og særlige ikke hvis de steder bevæger sig. Så jeg havde film med på min iPhone, netop til denne lejlighed, plus lydbog og ebog. Miriam er jo ikke lille længere så hun optog da sin del af sengen meget godt, men jeg tror faktisk at jeg fik mig en 3 timers søvn sammenlagt…

5) Jeg har lært at der er koldt i Chiang Mai om morgenen.

Vi snakker altså KOOOOOOLDT! Lokalbefolkningen har tykke jakker eller fleecetrøjer på. Vi var heldigvis klædt på til det, for AC i toget var indstillet på ”arktisk”. Vi mødte en mand i en slags turistsinformation på stationen som tilbød at køre os til vores hus. Den var i orden.

6) Jeg har lært at Chiang Mai ser markant anderledes ud end jeg havde forestillet mig.

Men nu er det også 16 år siden jeg sidst overvejede at rejse her til, så hvem ved måske havde mine forestillinger passet bedre dengang. Eller også så er det bare fordi at her hvor vi bor på ingen måde er repræsentativt for Chiang Mai?

7) Jeg har lært at ”Suberbia” er lige så deprimerende på thai som et hvilket som helst sted i verden.

Vi kunne ligeså godt være i Amerika eller England, – okay ikke England for her render der en maaaaaaasse mennesker rundt og vander græsplænen hele tiden. Det klarer regnen i England 🙂

Men jeg er glad for vores hus. To etager og fint indrettet. Her er roligt og trygt – vagter ved hver security gate, og man skal igennem to for at komme til vores hus. Det er skønt at have et hjem, med privatliv, køkken og vaskemaskine. Så nu kan vi selv bestemme hvornår vi spiser, hvornår tøjet bliver vasket osv.

8) Jeg har lært at når man bor så langt væk fra alting som vi gør i vores lille gatet community, så er en bil en nødvendighed.

En stor fordel ved et område bestående af lutter blinde veje og security tjeks er at man kan cykle i nogenlunde sikkerhed! Og vi drøner rundt, både for at udforske og for at komme hen til legeplads og basketball-bane!

Her er én restaurant og én lille butik som primært sælger kopnudler og sæbe.

Dette opdagede vi allerede første dag, så Christian sprang på nettet (vi har mega god forbindelse her) og allerede samme eftermiddag holdt der en udlejningsbil i vores carport. Og det er SKØNT. Vi er allerede ved at lægge planer om udflugter vi skal på i vores lille Nissan Almera, som har AC og 5(!) seler.

9) Jeg har lært at indkøb i Chiang Mai er DYRE!

Vi var i to supermarkeder her i dag og priserne var at sammenligne med de danske (dyrere end selv Superbrugsen på nogle punkter!) Så jeg tror at vi skal undersøge om der er nogle lokale markeder eller lignende vi kan handle på.

10) Jeg har lært at min mand kan ALT.

Udover den intense, men venlige, trafik er der også skilte, der skal tolkes. Som regel går det godt, men det kan virke lidt tilfældigt om vi får overholdt alle reglerne!

Ej, det vidste jeg godt i forvejen, men han bringer os sikkert igennem venstrekørsel, absurd vejplanlægning, fyldte veje og så med automatgear (bilen, altså).

11) Og så har jeg lært at når man bor i hus frem for hotel så lever man i sin egen lille verden.

Familien flader ud med hver sin bog. I vores helt egen dagligstue. Vi har allerede hilst på flere af vores midlertidige naboer, og de er meget interesserede – i at holde høflig afstand, ikke i at lære folk at kende. Suburbia har helt egne spilleregler. Og vi er ikke sikre på at vi har lyst til at spille med! 🙂

På Campbell’s snakkede vi med masser af mennesker hver dag, ansatte, gæster, lokale. Her i dag har vi snakket med en fyr fra New Zealand som vi mødte i Tesco (vi måtte lige spørge ham hvor man købte brød, for det var ikke noget i butikken). Så selv om jeg foretrækker at have foden under eget bord, så skal man også huske på den del af det.

For vi savner faktisk alle de rare mennesker, vi var omgivet af før! 🙂

12) Thaimad er GODT!!!!!!

Vi nøjedes med at købe tre menuer, og det var et fornuftigt valg. Der var rigeligt med mad, men alt blev spist alligevel, for nuuj hvor det smagte godt!:-0

Hold da op hvor kan folk i dette land lave god mad! Første oplevelse med varm mad denne gang var i toget, hvor vi forventede sandwich a la DSB-togservice, men i stedet fik tre forskellige hovedretter, 2 slags suppe, sauterede grøntsager, og to slags karryretter. Samt bananer til dessert. Alt i alt for cirka 100 kr, og det smagte GODT GODT GODT! Måske troede opvaskeren at de havde fået rene tallerkener tilbage, for vi spiste det hele!

Så deeeeet…

Som I kan hører så er denne tur meget lærerig og vi har det rigtig godt. Vi er glad for at være fremme og ser med spænding frem til hvad den næste måned vil bringe. Om et par dage tager vi ud på Agape Home, og dybest set er det dette møde, vi har arbejdet os hen mod det sidste halve år, siden vi følte et meget konkret kald om at sælge vores ejendele og tage til Damaskus, øhm, Chiang Mai! Her vil vi få at vide hvad vi skal gøre…

Nyt Liv