Selv om vores hussalg jo først gåt igennem på mandag, er vi godt i gang med alle rejseforberedelserne, og da vi gerne vil forlade Danmark i begyndelsen af november har vi faktisk lidt travlt. Vi har valgt at vente med at købe flybilletterne til at handlen er endelig, men planlægningen er vi godt igang med. Lige nu er det primært Filippinerne vi undersøger som mulig begyndelsessted. Men med i overvejelserne skal jo ting som hvordan vejret er på den tid af året, sikkerheden ( de smider jo om sig med bomber i Bangkok) og hvor vi gerne vil fejre jul henne.
Men en ting vi kan begynde på og er begyndt på er vaccinationer! Og der er mange. Vi holder os i første omgang til Asien og Oceanien, så behøver vi fx ikke bekymre os om gul feber.
Da vi var i Thailand i vinters fik vi Hepatitis A, og så med et skud til var vi oppe på livstid med den.
Så fik vi Hepatitis B, og om to uger skal vi have en skud til af den også. Så skal vi have et tredje skud også for at være på livstid, men den skal vi først have efter fem måneder, så nu må vi se hvordan vi får den.
Disse skud kunne vores egen læges sygeplejeske give os. Smaddersød dame, som også har rejst meget i Thailand. Men der stoppede hendes ekspertise også, så hun sendte os videre til en rejseklinik. I går drog vi så ind til Danske Lægers Vaccinations Service og snakkede med en meget kompetent dame. Som stak nåle i os.
Vi fik Tyfus, som også er til stor gavn hvis man får salmonella forgiftning. Jeg indrømmer blankt at jeg INTET aner om tyfus, andet end at jeg de næste 3 år ikke kan få det.
Vi fik også Japansk Hjernebetændelse, som er MEGA dyr, men ret vigtigt – de skide myg! Denne skal vi også have endnu et skud af.
Ind til videre har vi brugt 14.000kr på at folk at stykket nåle i os! Og vi mangler stadig to skud! Og aldrig har jeg været så glad for at børnene og jeg er medlem af Danmark, for de giver os ca 1/3 tilbage.
Vi skal også have en snak med dem om malaria. Heldigvis havde den rare dame stor forståelse for vores antipati over for Lariam. En malariamedicin som Christian tog i forbindelse med en tur til Tanzania i 1998 og som gjorde ham så uhyggelig syg! Lariam er stadig på markedet, men DLVS-dame sagde at de sket ikke udskrev det pga den voldsomme risiko. Jeg har stadig ikke lyst til at tage malaria medicin, men hvis jeg vil til Filippinerne, så bliver jeg nok nød til det.
Børnene tager vaccinationerne meget forskelligt. Jordan er SÅ ligeglad, han kigger bare væk og så er det det. Han er ret sej.
Miriam kravlede op på skødet af mig og fortalte mig tappert, at hun havde prøvet hele dagen ikke at hidse sig op, men nu rystede hendes ben altså. Da damen fandt nåle frem, tog Miriam kvælertag om halsen på mig og ville ikke! Men gjorde det alligevel! Min modige tøs. Damen var også ret dygtigt.
Isabella freackede fuldstændig og var tæt på at stikke af. Hun HADER at blive stykket og det tog os desværre lidt tid af finde ud af hvor bange hun er. Men Christian fik talt hende langt nok ned til at vi ikke skulle holde hende fast og så snart det var overstået var hun okay igen. Og i dag har hun lavet massere af vittigheder om hvor ondt hun har i armen – og det gør også rigtig ondt!!!!
Og her i familien går vi ind for spiselig bestikkelse, så jeg har snart købt mig fattig i ikke kun vaccinationer, men også i belønnings-blandselvslik
