så skete det min lille pige blev stor nok til at få huller i ørene. Hun har sket ikke været interesseret indtil nu, men her før sommerferien begyndte at snakke om det. Og da hun holdt ved efter et par uger så drop vi i dag til guldsmeden i Hinnerup.  

 
Der var en vældig sød dame der skød huller i isabellas øre. Tøsen tog det hele med spændt ro selv om hendes far og bror fandt på alternative måder at lave hullerne på. Ved det andet hul blev ansigtet dog noget stramt og det gjorde grebet om min hånd også. Desværre kom Isabella til at rykke lidt ved det andet hul, men jeg kan ikke se forskel, selv om damen var lidt træt af det.  

 Miriam måtte bagefter have hovedet ned mellem benene og sagde at hun blev en af dem der kun gik med klips øreringe. Men Iabella er glad for sine huller.