Vi har en uge her på den anden side af Mindoro, nemlig Pandan Island, der er en lille ø med et enkelt resort. Enkelt i begge betydninger, idet der kun er det ene, og her er den ganske enkle luksus, den moderne autenticitetssøgende turist søger: Ingen AC eller varmt vand, saltvand i hanerne, strøm leveres af bilbatterier til søvnige LED-spots (og skilte ved kontakterne: “TURN OFF THE LIGHTS!”), Læs videre Pandan Island – et tropeparadis! →

Der er sket rigtig meget siden sidst vi fandt tid til at fyre op under WordPress-app’en, så her er lidt indtryk fra den forgangne uge…
Læs videre Blandede bolsjer – en dejlige uge! →

Søndag foregik sammen med en herlig, filippinsk familie på en “lokal” strand. Læs videre Stor familiefest på stranden! →

Vi bor i en lille bugt som ironisk nok hedder Big La Laguna. Jeg tror det er i forhold til Small La Laguna, og jo der er vel en størrelsesforskel.
Læs videre Nina: Big La Laguna →

I dag er det halvanden måned siden jeg havde sidste dag på jobbet. Men det var først i søndags at kroppen opdagede, at nu er stress et fænomen af historisk karakter, og det skete bogstaveligt talt da sikkerhedsbæltet blev spændt i flyveren fra Kastrup. I det øjeblik var det som jeg fik influenza, og for første gang i mange måneder var der overensstemmelse mellem virkelighedsopfattelsen i psyke og krop. 

 Skrevet ned lyder det som en skidt ting måske, men det er det bedste, der er sket længe, for allerede ved første mellemlanding var der balance i tingene igen, og nu, her på terrassen med udsigt over havet, kl 7 om morgenen lokal tid, er der tro for og håb om en ny hverdag. Ikke nødvendigvis her på stranden på langt sigt (who am I kidding, det kunne være überfedt!), men et nyt liv med bedre balance mellem krav, ambitioner og behov.

 

Vores rejse så vidt er som følger:

• Rundrejse i Dk for at sige farvel til familie og venner
• Afgang Kastrup –> Doha (Qatar) –> Manilla
• Overnatning på et guesthouse i Manilla
• Køretur ned til Batangas gennem trafik, der får Nairobis færdsel til at ligne rolatortræning på et plejehjem
• Halvanden times sejltur i “private boat” (læs: Optimistjolle med ponton’er) på tværs af en færgerute (læs: BØLGER!) fra kl 11 til 12.30 uden skygge og uden solcreme (læs hvad du vil, det gav RØD hud!)

 
Nu er vi på Campbell Beach Resort på den nordlige del af øen Mindoro, og her skal vi være de næste 8 uger, dog med et afbræk cirka midtvejs til Pandan Island, hvor der efter sigende er rig mulighed for at svømme med grønne havskildpadder. Vi har afprøvet snorklingen lige nedenfor vores værelse, og selvom intet kan stå mål med Koh Taos krystalklare vand og millioner af fisk, så bestod Big La Laguna første eksamensrunde! 

Den første vi mødte var i øvrigt stedets ejer, Anders, der er dykkerinstruktør og enormt sympatisk. Vi fik med det samme gode råd og indblik i områdets muligheder, og vi glæder os til at tage 1-4 dykkercertifikater (der er i skrivende stund usikkerhed om aldersgrænserne for børnene, og Nina regner med at sidde over denne gang). 
Og nu vil jeg gå ned og vække resten af familien, så vi kan få genetableret en dagrytme, der matcher solens bevægelse over hovedet, og ikke følger klokkeslagene i et mørkt og koldt land langt væk!:-)