Jeg skal da lige love for, at vejret skiftede karakter hen over natten! Truslen fra Pagasa (sådan siger man DMI på Tagalog!) lød på en tyfon kategori 3 til at begynde med, og så blot tropisk storm, når den nåede frem til os. Dette ændrede sig flere gange hen over natten, og i øjeblikket er den en kategori 3, hvilket er lige på grænsen til at være træls.

 

 Der findes løgn, forbandet løgn, statistik, og så er der vejrudsigter, og også denne gang viste det sig vanskeligt at forudsige virkeligheden, så lige nu skutter vi os indendøre mens det blæser lidt mere end oprindeligt forventet (angiveligt op til 39 m/s middelvind, og op til 47 m/s vindstød, ifølge seneste måling fra Pagasa). 

Nedbøren hen over 24 timer begyndende i morges kl 8 lokal tid forventes at ligge et sted mellem 300 og 500 mm (læs meget mere på weather.com). En stor del af dette vand er løbet ind ved vores glasparti ud mod balkonen, samt under indgangsdørene og et vindue i køkkenet! 🙂 

 

 Vi begyndte med at tørre op, og fik fat i en bunke håndklæder, så vi kunne holde pauser indimellem. Her 5 timer siden det begyndte at blæse op for alvor har vi opgivet at holde trit, så nu får søerne lov til at vokse, indtil det bliver for meget at se på. Vi har lånt en smart moppe, så vi slipper for at vride håndklæderne! Og vi har fået lov til at låne et andet værelse, der ligger et nummer dybere inde i bygningen, hvis vinden bliver for voldsom…

De næste cirka 10-16 timer stiger intensiteten af vejret gradvist, for orkanens øje er sydøst for os, og det bevæger sig langsomt mod vest, og baner en vej af ødelæggelse gennem et område, hvor de mest udsatte og fattige bor. Det er ikke til at bære at tænke på, at det altid er de nederste i samfundet, der betaler prisen når vejret viser tænder. 

Vi har det godt, og der er endnu ikke tegn på kabinekuller, og da vi stadig har strøm (hotellet har en generator, der har kørt siden kl 5 i morges, hvor strømmen i hele området gik) og mobilmasterne åbenbart ikke er væltet, kan vi både kommunikere ud og se film på iPad’en. (Igen giver det en lidt dårlig smag i munden at være så afsindigt priviligeret, mens folk lige i nærheden døjer med helt andre vilkår). 
Positiv detalje: Thomas har tilbudt de ansatte at blive her på de to resorts natten over, og endda at de kan gå hjem og hente deres familie, hvis de føler sig utrygge hjemme. Jeg kender ikke andre arbejdsgiveres måde at håndtere kriser på her i området, men det er min fornemmelse at den slags omsorg og vilje til at hjælpe ansatte ikke er helt standard på de andre resorts og hoteller.