Så er vi fremme i Barstow, CA. Vores første stop på rejsen mod Albuquerque. Og humøret er højt.Vi havde en fuldstændig problemfri flyvetur. Miriam havde været noget bekymret, for hun bryder sig IKKE om at flyve.

For det første lider hun af transportsyge og det er lige meget om det er til lands, til vands, eller i luften. Den del kunne heldigvis klares med en køresygepille før vi steg om bord og en igen otte timer senere.

Dernæst var Christian og jeg lidt bekymrede for hvordan vi skulle underholde ungerne til en 12 timer lang flyvetur. De gange vi har fløjet med Qatar Airways har det været over 500 forskellige film at vælge mellem, SAS havde ikke engang 100. Der var 10 børnefilm, men heldigvis gad ungerne se dem. Miriam så fem film, Jordan nåede næsten op på seks film. Isabella så kun fire, men hun havde også en god bog med. Noget andet der hjalp var at mormor havde givet nogle lommepengene med og de blev brugt i lufthavnen til Mammut-jumbobøger. Længe leve Anders And. Normalt får ungerne ikke lov at købe de bøger da de koster 83kr, hvilket jeg synes er ALT for meget når jeg ofte kan finde dem i genbrug til en ti’er. Og så havde Moster Bekka foreslået at en gave købt i lufthavnen kunne fremme hele fly-oplevelsen. Og det gjorde det.

Men Miriams allerstørste bekymring var flymaden. Hun kan ikke lide den og bliver derfor sulten og ked af det, men endnu værre er det at hun får kvalme af lugten. Så vi købte snacks, og vi gik ALL IN! Det skulle som minimum være en ny snack til hver time, for derved kunne snackene virke som belønninger og forkorte flyturen.

Jeg burde have taget et billede af alle snackene, men de blev pakket for grundigt ned til at jeg orkede, da jeg var færdige med dem alle, så I får i stedet en liste:

• Mandler
• Pistacienødder
• Cashewnødder
• Tørret frugtstykker
• Tørrede abrikoser
• Mini – knækbrød
• Mini – riskiks med mørk chokolade
• Mini – grissini
• Mini – salamier
• Müslibar
• Popcorn
• Æbler
• Agurk
• Cherrytomater
• Gulerødder
• Pizzasnegle

Alt var pakket i små portions anretninger, frugt og grøntsager i vacuumposer. Hver person havde så sin egen store pose med de snacks de hver især gerne ville have. Storposerne bestyrede jeg, så man ikke bare sad med dem hele tiden. Miriam holdt skarpt øje med tiden og hver 20-30 minutter måtte man vælge noget fra sin pose.

Det virkede ud over alle forventninger. Helt var starten af var det en succes, da vi købte det hele ind, viste hun tydeligt at hun følte sig hørt og blev tryg ved at vi gjorde hvad vi kunne for at løse hendes problemer. Hun hyggede sig gevaldigt med at ordne poserne – hun klarede det hele, pustede selv 15 vacuumposer op. Og i flyverne var der ingen problemer med kvalme eller flymaden (jeg spiste hendes) og tiden gik hurtigt, måske fordi at de 12 timer nu var brudt op i små overskuelige bidder hvor man hele tiden fik noget lækkert.

Det var først da der kun var knapt fire timer tilbage at hun begyndte at pive lidt, men så fik hun lov til at selv bestyre sin storpose og hun fandt en film hun havde overset og så gik det fint igen.

Jordan og Isabella nød også deres poser og vi blev alle enige om at de er måden at overleve lange flyture på.

Jeg kedede mig en smule, men mest pga det dårlige filmudvalg. Der var næsten ingen film jeg kunne se med Miriam ved min side. Hvis der ikke var vold og blod i dem, så var der nøgenhed og intimitet. Selv en film med kun to minutters diskret intimitet, så var det lige der hun valgte at kigge på min skærm og havde straks spørgsmål som mor her ikke lige gad besvare i 11 kms højde. Og de få film der var okay var lyden så dårlig at jeg ikke rigtig kunne følge med. Jeg skal havde købt nogle bedre høretelefoner inden vi flyver igen. Men jeg havde en god bog, og en masse snacks (der var selvfølgelig også til mig og Christian) så det gik altsammen.

Vi havde været noget bekymret for at skulle igennem grænsekontrollen i USA da der var så mange ting der i teorien kunne gå galt med emsige embedsmænd. Men ud over at det tog lidt tid, var der INGEN problemer. De forbarmede sig endda over os pga børnene, og trak os ud af den langsomme kør og over i en hvor vi kunne gå lige igennem. Mine rugbrødsblandinger gad de ikke engang se på.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive vores lejebil. Den er ny og lækker, med stort bagagerum og fartpilot – ikke en selvfølge. Men den er liiiiige lille nok i bagsædet, ungerne sidder tæt og man sidder så lav at det kun er Miriam, som sidder på autosæde, der kan se ud af vinduerne. Jeg har endnu ikke kørt den, men jeg lidt nervøs for om jeg overhovedet kan se over rattet.

Men med vanlig sikkerhed bragte Christian os godt igennem fremmed, intens trafik og frem til vores hotel. VI blev forsinket en time pga kø ud af Los Angeles, men da vi kvalificere os til at bruge Car pool lanen, der skal sidde mere end to i bilen, gik det faktisk forbløffende let alligevel. Miriam og Jordan faldt hurtigt i søvn og jeg må indrømme at jeg lukkede min øjne lidt nu og da..hrm! Isabella havde Løven, Heksen og Gardarobeskabet i ørerne og synes det var evig skægt at hendes sovende søskende hang på hende og synes det var mega skægt at få lov at vække dem da vi nåede frem.

Vi har et lækkert værelse med en ekstra sovesofa her i Barstow. Og tilfældigvis var der gratis aftensmad på hotellet da vi ankom, men det var kun Isabella og Christian der fik noget. Jordan faldt i søvn hver gang han kom i kontakt med en vandret overflade, så det var en kamp bare at få ham på toilettet 🙂

Kl 18 sov vi alle. Vi sov forbløffende godt tidsforskellen taget i betragtning. Tror de første (Christian) af os vågnede kl fire og Jordan først kl 5:30. Der er ikke noget der hjælper på at få vendt ens døgnrytme som total udmattelse! 🙂

Morgenmaden blev serveret allerede fra kl 5 af og overgik al forventning (de var nemlig ret lave). Der var bacon og æg, pølser og kartofler. Masser af brød og doughnuts, juice og kaffe. Men bedst af alt var der amerikanske vafler!!

Så som I kan høre er alt gået godt og vi har det godt. Dagen i dag skal brugs på at komme til kræfter og finde vores ”globetrotter”-sjæle frem igen!